Tag-arkiv: Retrograd analyse

Skak-sjusk i Det Flamske Maleri

Om skaklige sjuskefejl i romanen Det Flamske Maleri af Arturo Pérez-Reverte. Advarsel: Mest for skaknørder!

Kort om bogens plot (citat fra Litteratursiden):

Et skakspil, skæbnesvangert og fatalt, er centrum i denne roman om Julia, der som kunstrestaurator får den meget prestigefyldte opgave at restaurere et flamsk maleri fra 1471, Skakspillet. To mænd sidder bøjet over et spil skak, mens en kvinde sidder ved vinduet og læser i en bog. En skjult inskription, ”Hvem myrdede ridderen?”, får Julia til at undersøge historien bag billedet.

Det viser sig, at den ene spiller, ridder Roger de Arras, blev myrdet to år før maleriet, og at han vist havde en affære med kvinden ved vinduet. Symbolikken forstærkes af at en hvid springer (ridder i gamle dage) lige er blevet slået af fruens gemal. Sagen er oplagt: Gemalen skaffer sig af med sin rival.

Læs mere på Litteratursiden.dk.

Jeg læste den prisbelønnede roman (i dansk oversættelse) første gang i 2001 i toget på vej til Rom. Den adspredte mig til et sted mellem Hamburg og München. Arturo Pérez-Reverte skriver godt, og romanen er elementært spændende.

Dengang hæftede jeg mig ikke ved de skaklige fejl, nok mest fordi diagrammerne, som viser forskellige skakstillinger, har en elendig kvalitet (i hvert fald i min udgave), så det er svært at se de sorte bønder på sorte felter.

Forleden trak jeg bogen ud af reolen og læste den igen. Denne gang fandt jeg bræt og brikker frem, stillede stillingen op og det både morede og ærgrede mig at opdage, at plottet er bygget på skaklig sandgrund.

Skakstillingen på maleriet er denne, og den er helt central for bogens handling:

Stillingen på maleriet

Stillingen på maleriet

Opgaven (den skjulte tekst) lyder: ”Hvem myrdede ridderen?”.

Læs resten