Rusk og regn gav ekstra spin på kufferthjulene, da vi fredag morgen ilede til Københavns lufthavn for at nå et fly til Grækenlands sommersol.
Telendos set fra færgelejet i Myrties
Heldigvis jagtede elementerne os kun ca. 200 meter, til vi var under tag. Det er fordelen ved at vælge et lufthavnshotel.
Travlhed i luftrummet forsinkede afgangen 20 minutter, men ellers var turen til Kos begivenhedsløs. Hvis man altså ser bort fra flymaden, som slog bundrekord i 10.000 meters højde.
Solen strålede på Kos, og vi skulle videre til den lille havneby, Mastihari, for at sejle til Pothia på Kalymnos. Fra Pothia gik det videre med minibus til turistflækken Myrties, hvorfra kutterlignende småbåde sejler til Telendos hver halve time.
Vi ankom lidt over fire, så det var en halvlang rejsedag. På Telendos ventede en venlig kvinde, som førte os til lejligheden i ”Villa Maria”.
Telendos
Hvis du kigger på et kort (fx Google Maps), ligger Telendos som en flueklat vest for Kalymnos. Kun en brøkdel af klatten er beboet, resten er uvejsomme klipper, hvor kun geder og klatre-atleter færdes.
Der er omkring 50 fastboende. Der er ingen biler, og hvis der var, ville de kun kunne køre på strandpromenaden og dens 2-3 sideveje. Vil du finde et fredeligere sted, skal du nok søge en øde ø, og dem er der da også nogle stykker af.
Der er en lille kirke, en underskole, et minimarked, et mini-minimarked (vand, is og læskedrikke), to caféer og seks restauranter. Det er det hele.
Kirken påTelendos
Tavler har ikke stavekontrol
Antikke kilder fortæller, at Telendos oprindelig var landfast med Kalymnos, og at strædet opstod efter et voldsomt jordskælv i år 554, hvor hovedbyen Potha sank i havet.
Det er ikke bare en skrøne, for i en del af strædet er det forbudt at dykke; man frygter vel ”souvenirsamlere”. Her og der kan man læse, at rester af Potha er synlige fra landjorden. Jeg har spejdet forgæves, men det er jo ikke ensbetydende med, at undervandsruinerne ikke er der.
Til gengæld er der indtil flere byzantinske kirke-ruiner på landjorden. Et utilgængeligt sted på øen er der også ruiner af et byzantinsk kloster (man finder stedet på Google Maps, hvis man zoomer tilstrækkeligt), og ufremkommeligheden in mente tænker jeg, at klosterbrødrene har levet af fisk, gedemælk og fromme bønner..
Vi har været på Telendos flere gange før, senest i 2013. Vi ynder at arrangere vores rejser selv, det giver fleksibilitet, men denne gang valgte vi charter, fordi flytrafikken på bestillingstidspunktet var helt kaotisk med masseaflysninger og bagagerod.
Vi tænkte, at Spies med ”eget” flyselskab (Sunclass) var mere pålideligt, og så kunne vi jo kombinere afgangen fra København med et par dage i hovedstaden.
Hvad laver vi så på Telendos?
Ikke ret meget, for når man hverken er ged eller klatrer, er der ikke meget at lave ud over at spadsere ture og gå i vandet. Og så få en forfriskning og spise på en af øens restauranter, naturligvis.
Det meste af tiden nyder vi det pragtfulde vejr siddende på terrasserne. Terrasse i flertal, for på den ene er der skygge om formiddagen og på den anden om eftermiddagen.
Vi spadserer ture på strandpromenaden, der er kantet af tamarisktræer, og det sker, at jeg får mig en dukkert.
Fra bystranden, Telendos
I vandet ud for ”bystranden” er der kommet væsentligt mere ålegræs, end der var for 9-10 år siden, så jeg skal nok prøve den lille strand på øens vestside, hvor man skal ned (og op) ad en lang trappe.
Morgenmad og frokost laver vi (som regel) selv, og om aftenen fordeler vi vores gunst mellem øens seks restauranter. Det er i hvert fald planen. Endnu har vi kun besøgt fire, men kommer tid …
To Kapsouli
Mandag spiste vi fx på familiefiskerestauranten, To Kapsouli. Vi passerede søndag aften, men da var alt optaget.
Det forhindrede dog ikke værten i at hilse hjerteligt og give hånd. Han er ikke høj, men tæt, og siden sidst er han blevet endnu mere tæt og har anlagt fuldskæg. Hans håndflade er stadig som sandpapir.
Det overraskede, at han genkendte os efter alle de år, især i betragtning af at vi kun har spist der nogle få gange og så måske nydt en cola eller to uden at spise. Nogle mennesker har en forbløffende hukommelse for ansigter.
Da vi sidst besøgte Telendos, var Zorbas vores forestukne spisested, men det er lukket nu – hvorfor ved vi ikke.
Yannis, indehaveren af øens største restaurant, Rita’s, døde for et år eller to siden (det store C), men hans hustru driver åbenbart restauranten videre. Tiden går, selv hvor den synes at stå stille.
Også på To Kapsouli sidder man lige ud til vandet med udsigt til Myrties og Massoiri på den anden side af strædet. Det er herligt i den lune aften, og brisen er som bløde kærtegn.
Udsigt fra familerestauranten
Grillet blæksprutte
Vejrskifte
I går tirsdag blæste det op med 10-14 sekundmeter, men i dag onsdag er vinden løjet lidt af, og torsdag skulle det blive helt roligt igen.
Vi tager det ikke så nøje, bare det ikke regner. Freden på Telendos er balsamisk. Og når solen går ned, forgyldes de høje klipper på Kalymnos, og de spejler sig i strædet, så vandet får farve som rav.
Telendos ville være god medicin for mange, som lider af stress.
Relateret:
/Eric
Hvor er det dejligt at se billederne fra Telendos med det helt specielle, bløde aftenlys. Det er som om, emnerne på billederne bliver “af guld”, hvis du forstår?
Flodkrydstogt? Nej Eric, det må I altså ikke.
Mine fordomme om krydstogter er:
1) Man oplever intet andet end skibsdækket og sig selv/hinanden.
2) Man bliver spærret inde sammen med et hold mennesker, man måske intet har til fælles med.
3) Det hele går op i mad.
Jeg forstår, og lyset ændrer sig under hele solnedgangen, så strædet til sidst er som blankpoleret kobber.
Vi har prøvet flodkrydstogt to gange, og intet bekræftede dine fordomme. Man anløber forskellige byer, som man kan udforske enten på egen hånd eller guidet. Man bliver afgjort ikke “spærret inde”, men kan selv vælge om og med hvem, man vil være sammen med. Maden er til for at nyde, hvorfor skulle man ikke det, vi er ikke kostforagtere.
Tværtimod er det en meget magelig og behagelig måde at lade sig transportere på, og fra dækket (når der sejles om dagen) kan man betragte sceneriet, til man anløber næste by, og sceneriet er smukt mange steder.
Når I taler af (dejlige) erfaringer, så må I godt. Og det lyder skønt.
Så blev jeg gjort klogere, og det har jeg afgjort intet imod.
Smil 🙂
Det er så smukt! Det må være dejligt nu – hvis vejret holder, det er så smukke billeder.
Ja, der er dejligt nu. Ikke alt for varmt i dagtimerne, og åh så dejligt om aftenen!
Nøje hvor lyder det bare som en dejlig afslappende ferie, lige efter mit hoved. Nogle gange er det bare rat at vende tilbage til noget kendt og bare nyde livet uden at skulle en masse.
Spændende om du komme til at se noget under vandet.
Fortsat god ferie til jer 🙂
Tak. Vi nyder i hvert fald roen og den lidt barske skønhed. Jeg kommer nok ikke til at se andet end ålegræs og sten under vandet, men det er da spændende at tænke på, at det er der.
Ro kombineret med mulighed for gåture og havbad – det er da definitionen på en skøn ferie.
Det er i hvert fald en af de mulige definitioner, alt efter hvad man holder af.
Det er vist ikke mange ferierejser, efter hvilke man kan prale med at have spist på samtlige eksisterende restauranter
Jeg forstår godt, at I nyder freden på Telendos, men er tiden mon snart moden for jer til at opsøge nye og ukendte destinationer? Verden er jo så stor, så stor, og tiden til at se den i så kort, så kort
Man skal ikke kaste vrag på det, man ved er godt, men tanken om nye destinationer (evt. i kombi med kendte) var der faktisk, men jeg fik kolde fødder, da luftfarten endte i kaos med masseaflysninger, strejker og bagagekoks.
Hvis tingene ser mere fornuftige ud i fx januar, har jeg længe haft ønsker om at prøve noget andet og nyt. Vi har også talt om et flodkrydstogt i Frankrig juni 2023, men før den beslutning træffes, ville det være godt at se lidt mere vand end pytter i Europas floder!
Klosterbrødrene kan forventes at leve (næsten) evigt med den spiseseddel. Og begrebet “hvilepuls” må være en marketingsfaktor.
Det eneste lidt stressede er de mange omladninger til destinationen.
Ja, man får trænet hvilepulsen 🙂
Omladningerne er prisen for at undgå turisthorderne, der især oversvømmer destinationer med direkte adgang.