Den tidligere forlystelsespark i Karolinelund, Aalborg, er nu nyanlagt bypark, som gennemløbes af den åbnede Østerå.
Der er kommet en ny grøn oase lige øst for Aalborgs centrum, og den gennemløbes af Østerå, som indtil efteråret 2022 løb i en betonkanal under Kanalstien.
Meget af den gamle beplantning er bevaret, men der er også plantet nyt, og det er egentlig for tidligt at kalde det et ”grønt område”, for der mangler endnu at blive sået græs på mange arealer. Det kræver dog ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan det kommer til at se ud om et år eller to.
Tivoli
Området var forlystelsespark, Tivoli, fra 1947 til 2010. Karruseller, rutchebane, hurlumhejhus, skydetelte, restauranter, friluftsscener og hvad ved jeg.
En tur hertil var det nærmeste, jeg kom ekstase som barn, men det skete kun sjældent; det var alt for dyrt.
Da Helle og jeg flyttede sammen, var lejligheden i gåafstand til parken, og vi besøgte den af og til. Lyssætningen var stemningsfuld om aftenen, og der var små værtshuse og steder, hvor man kunne spise, når uddannelsesstøtten var gået ind.
Folkepark og larmende musik
Kommunen overtog parken i 2007 og lukkede forlystelsesdelen i 2010. Området blev til folkepark og ”byhaver” i 2012.
Jeg spadserede igennem et par gange og syntes, at det så noget forsømt og kedeligt ud.
Hver fredag i sommermånederne var der koncert under åben himmel, og skønt afstanden til vores terrasse er små 4 km, sørgede vestenvinden for at transportere larmen, som det hedder, når man har en anden musiksmag.
Det er selvfølgelig i orden med en friluftskoncert i ny og næ, vi skal alle være her, men hver eneste fredag er hensynsløst. Hvordan må det ikke være at bo tæt på?
Fredagslarmen begynder nok snart igen, og så vil jeg længes efter corona-nedlukningen, som gav nogle måneders fred. Oh, det var skønt!
Østerå
Går vi tilstrækkelig langt tilbage i tid, var Aalborg et sandt ådelta, men med tiden blev alle åløb i selve byen lagt i betonrør og skjult under jorden. For Østerå skete det i 1885.
Nu er en del af Østerå altså blevet åbnet, og det er en fornøjelse at se på. Frilægningen var færdig i efteråret 2022, og der er allerede ålegræs, eller hvad det nu hedder, når det er i ferskvand.
Strømmen og vandets hastighed overraskede os. Mængden af vand er betragtelig, men det er vel ikke underligt, når man tænker på, at åen fungerede som havn fra vikingetiden og frem. Vi så ingen fisk, men det er vel et spørgsmål om tid.
Åbningen af Østerå er en del af en større kommunal plan, som bl.a. skal ruste os til at klare de større vandmængder, som forventes i takt med klimaændringerne. ”Klimatilpasning” skriver kommunen – nye tider, nye ord.
Den gamle kanal under Kanalstien bevares, så den kan tage overskuddet, når der kommer megen nedbør. Ellers er det jo åens natur at gå over sine bredder.
Å-bningen og de større planer kan man læse mere om på Aalborg kommunes hjemmeside: Åbning af Østerå.
Jeg ser frem til, at beplantningen og græssåningen bliver færdig. Om et år eller to vil alt være grønnere. Kommunen fortjener stor ros for initiativer som dette, der giver oaser i byens rum.
/Eric
Hvor er det smukt når åerne får lov at komme frem. Væk med beton-rørene!
Ja, det ville pynte, og i Aalborg er der nok af dem. Desværre er der nok for mange interesser på spil i det absolutte centrum, hvor vi må nøjes med stednavnene (Aagade, Østerå, Vesterå, Mølle Plads osv,).
Det er virkelig en balancegang med koncerter i det fri i en by.
jeg glæder mig til at gå tid til en gåtur i det nye område. Jeg gik der en tur, da der var byhaver, og der må det have fremstået smukt den sommereftermiddag, for jeg var vildt begejstret 🙂
Det bliver et dejligt område – det med åen, der slynger sig, er prikken over i’et.
Velbekomme, Eric!
Det glæder mig, at du er enig med mig i hjertet. Jeg opfatter ikke mig selv som intolerant; men ligesom det vist ikke anses for passende at lave sjov på andres bekostning, finder jeg det også upassende, at man spiller høj musik til gene, som det hedder. Og jeg synes ikke, at det går an, at man holder datterens 18-års fødselsdag for fuld musik i en lejlighed. Jeg synes, man bør finde et egnet sted, ligesom man gør, når der er tale om et bryllup; dvs. et forsamlingshus, selskabslokaler eller andet.
Hvad angår karnevallet, kommer det nok ikke bag på dig, at jeg sørger for at være over alle bjerge, når det finder sted! Sådan har jeg lært at leve med det. At såvel koncerterne i Karolinelund som karnevallet har kommunens velsignelse, skyldes nok for en meget stor del, at disse ”events” skæpper godt i kommunekassen. Det er jo ikke gratis at deltage, så der må være nogle entréindtægter, der bliver beskattet til benefice for kommunen.
Nej, du er ikke intolerant – du er principfast 🙂
Vi er så ikke enige om det, vi kan kalde i ny og næ. For nu at bruge et billede, vil jeg sammenligne samfundet med ægteskabet. Skal det fungere nogenlunde gnidningsfrit, må man bøje af mod hinanden, give “Lebensraum” eller være overbærende, om du vil. Ikke altid, men fra tid til anden.
Om kommunen tjener på fredagskoncerterne, aner jeg ikke. Det er mig bekendt Skråen, der har været arrangør, men det kan da godt være, at kommunekassen har fået sin del. Uanset hvad, er det langt over stregen med hver fredag i sommersæsonen. Dertil kommer andre arrangementer, fx på havnen eller i Skovdalen. Her i Vejgaard kan jeg også høre, når der er musik i Skovdalen, medmindre der er østenvind, og igen tænker jeg på staklerne, der bor tæt på.
Du har muligvis ret i, at jeg er principfast. Dog håber jeg bestemt ikke, at jeg opfattes som rigid af den grund. Og det dér med at bøje sig mod hinanden og give hinanden plads i et ægteskab, den er jeg helt med på. For mig er det bare ikke det, det handler om her. For mig er støjen fra koncerterne i Karolinelund decideret grænseoverskridende. Når du giver udtryk for, at det er langt over stregen med hver fredag i sommersæsonen, er der jo tale om en subjektiv holdning. Andre vil måske synes, at det er for meget med hver anden fredag osv. osv. Sagen er jo, at du – for at udvise din tillærte tolerance – finder dig i noget, du ikke bryder dig om, om der så kun var tale om én koncert i løbet af en hel sommer. Dér er forskellen altså simpelthen, at jeg ikke synes, at så meget som én koncert er i orden. Og naturligvis har jeg den holdning, fordi jeg helt grundlæggende ikke finder, at det er spor OK at overskride mine (eller andres!) grænser på denne hensynsløse og egoistiske måde. Hverken én, to, tre eller flere gange. Såmænd så.
Underligt nok fik jeg – umiddelbart efter at have sendt mit seneste svar – besked fra en skakveninde, der normalt opholder sig på Sjølunds fagre sletter, men i aftes havde været til koncert i Odense med Rammstein. 47.000 publikummer var der. Hun var glædestrålende, og det havde bare været noget af det fedeste, hun havde været med til og så videre og så videre… Så bliver man sådan lidt… Sådan… Hehe…
Ja, hehe 🙂
Først det negative (så er det overstået). Musik i det offentlige rum kan være en inderlig plage. Eksempelvis bor jeg tæt på stranden til Lillebælt, hvor de yngre årgange i sommersæsonen spiller høj musik til stor gene for de nærliggende (udsigts-)huse. Dette trods skiltning m. advarsler etc. – for at optimere ubehaget er musikken mixet af – ikke en mixerpult – men forskellige etniciteter, der hver har deres egen musiksmag fra respektive græs- og sandarealer.
Så til de positive: Indlægget er som altid grundigt. Jeg tænker på “positiv grøn omstilling”. Og så (måske huskes forkert) passerede vi stedet på højre hånd i starten af vores gåtur omkring ved Musikhuset (?).
De transportable musikanlæg er en plage flere steder. Transistorradioen for 40 år siden var slem nok, men de nye anlæg har langt større udgangseffekt – og den bruges. Det hensyn, mange efterlyser, er ganske fraværende.
Ja, Karolinelund ligger lige over vejen (på sydsiden) fra den gamle Nordkraftbygning. Jeg tror, at arbejdspladsen (som det var dengang) var indhegnet, da vi passerede. En søgning på Google Maps viser beliggenheden, men endnu ikke det nye åløb 🙂
Jeg er enig med Christian Gottschalck. Man må ikke genere andre – det gælder derfor også offentlige musikarrangementer. Det er en meget god sammenligning med private fester, som normalt kun finder sted med store mellemrum.
Vi boede 8-10 km i fugleflugtslinje fra Roskildefestivallen, og det var tankevækkende, så tydeligt vi kunne høre musikken, hvis vinden gik i den rigtige (forkerte …) retning. Vi havde meget ondt af festivallens naboer, og pudsigt nok er et par af dem netop flyttet til vores vej. Her er der noget mere fredeligt, og de savner ikke Roskildefestivallen!
At være nabo til Roskildefestivallen må være rædsomt. Jeg næsten smiler, når jeg tænker på den person i kvarteret, der ofte øver klaverspil for åbne vinduer, når vejret bliver varmere, eller trompettrutteren ca. 400 meter væk (jeg ved, hvor han bor!).
Da jeg var barn, var et af min mors omkvæd, at “børn skal ses, men ikke høres”. Det kunne også gælde for voksne, og … ja, vrisse, vrisse!
Som du ved, bor jeg meget tæt på Karolinelund. Da der var Tivoli på området, var stort set det eneste, man hørte derfra, pigernes hvinen, når de fik sig en tur i rutsjebanen. Det var på ingen måde noget, der generede.
Med hensyn til koncerterne nu til dags, som vist endda oven i købet går under navnet ”Fredagsfest”, må jeg sige, at jeg ikke er enig i, at det er i orden med en koncert i ny og næ. Efter min mening hører musik ikke hjemme i det offentlige rum. Det gælder udendørskoncerter, og det gælder ”muzak” i supermarkeder og stormagasiner såvel som på bus/og eller-taxituren gennem byen. Hvorfor skal man for eksempel tvinges til at lytte til musik, blot fordi man ønsker at blive transporteret fra A til B?! Du betegner det, der foregår i Karolinelund, som larm, fordi du tydeligvis ikke bryder dig om den musik, der spilles. Det gør jeg heller ikke; men om det så var Beethovens Niende, der var på programmet, ville jeg mene, at det var forkert at opføre dette storværk et sted, hvor folk, som ikke selv havde valgt det, blev påtvunget en koncert med en musik, de måske slet ikke brød sig om. Så vidt jeg er orienteret, regnes det vist heller ikke for ”comme il faut” at forsøge at tvinge andre mennesker til at spise noget, de ikke kan lide, vel? Og selv om de kunne lide det, er det jo slet ikke sikkert, at de er sultne.
Som sagt er jeg selv meget tæt på Karolinelund, og det betyder, at jeg ikke kan blive fri for den ofte meget kraftige musik derfra; ikke engang selvom jeg lukker alle vinduer og putter ørepropper i ørerne! Det er rædselsfuldt! I forvejen bliver der meget varmt i en lille lejlighed som min, når det er sommer; men om så termometret viser 30 grader i skyggen, vil det på grund af støjen være endnu mere uudholdeligt at have åbne vinduer! Ligesom dig nød jeg derfor også i fulde drag, dengang koncerterne blev aflyst pga. Covid-19, og nu gør jeg, hvad jeg kan for at være andet steds, når de snart går i gang igen. Men det er naturligvis absolut ikke i orden, at man skal tvinges til at fortrække på det grundlag. Og det er jo bestemt heller ikke en mulighed hver gang.
Nogle vil mene, at man børe kunne klare den slags, når nu man har valgt at bo i en stor by som Aalborg. Jeg er helt uenig. Jeg flyttede hertil for 42 år siden, og allerede da var Aalborg kongerigets fjerdestørste by. Dengang bemærkedes slet ikke de støjgener, som vi tvinges til at leve med i dag. Det virker meget som om, nogle mener, at det bare er ”helt vildt fedt” at lave festivaler a la “Roskilde” så mange steder i Danmark som overhovedet muligt. Jeg ville gerne være dem alle foruden. Og jeg synes bestemt ikke at ”fredagsfest” er nogen fest. Jeg synes, den er et mareridt.
Tak for den fyndige kommentar.
I hjertet er jeg sådan set enig med dig, at musik ikke hører til i det offentlige rum, men så kommer min tillærte tolerance og siger: “Stop nu en halv!”
Man kan vel sammenligne det med nabostøj. Det er ikke OK, hvis naboen fester og spiller høj musik til gene hver eneste fredag, men det går vel an, hvis det fx er til datterens 18 års fødselsdag. Ligeledes med karnevallet, som for kort tid siden hærgede byen og trommehinderne. Jeg synes, det er træls at høre på, og det besværliggør den offentlige trafik, men på den anden side begejstrer det rigtig mange mennesker, og så er det kun én gang om året.
Det kan jeg godt leve med, men der er en grænse, og hvad gør man, når den overskrides med kommunal velsignelse?