I går kom jeg ovenpå efter en firdages forkølelse med de kendte symptomer: En hals som sandpapir, en næse i frit løb og øjenlåg som skibsankre.
Det er overstået nu og godt det samme, selvom det ikke er så slemt med et par dage på langs, når man er afsted i fire uger.
Trapper i Platanos
Ellers går ferielivet sin magelige gang. Vi nyder terrassens skygge, jeg med krydsord og Helle med andre sysler. Ind imellem går turen til Platanos eller Panteli Bay. Der er godt 600 meter hver vej med motionstillæg for stigninger.
Der er færre turister, end da vi kom. Ifølge Maria, værtinden, var der usædvanligt mange i juli og august, så der var ingen ledige borde på de 3-4 taverner i Panteli Bay. Der var især mange tyrkere.
”Og tyrkerne er højrøstede,” siger Maria og tilføjer med et grin: ”Ligesom os!”.
Nu er kun halvdelen af bordene optaget på Psaropoula, og det vil tynde mere ud, inden vi rejser hjem.
Vejrskifte
Himlens blå tapet blev mandag skiftet ud med skyer og regn.
Ved 10-tiden gik jeg til bageren efter brød. Først skulle et par kvindelige turister betjenes, og det tog lang tid at vælge kagetype, og dernæst skulle de have kaffe.
Mens jeg ventede, sprang turisternes strækbukser i øjnene. Moderne tekstiler har en forbløffende elasticitet.
Langt om længe blev det min tur, og transaktionen tog maks. 45 sekunder.
Da jeg kom ud, var asfalten våd og fedtet. Det var altså begyndt at regne, mens jeg ventede i butikken, og det var næsten holdt op, da jeg kom ud. Jeg burde takke kvinderne.
Jeg passerede denne morlil på hjemvejen
Det regnede flere timer om eftermiddagen. Det slog ind på terrassen, hvor der ikke er fald til afløbet (du hørte mig ikke sige ”typisk”).
Vejene har ingen afløb til kloak, så vandet kan kun løbe én vej: nedad. Ved kraftigere
regnskyl må nogle veje blive forvandlet til floder, for der kommer også vand fra de omkringliggende højdedrag. Det oplever vi måske på fredag, hvor vejrudsigten truer med over 20 mm.
Lad os nu se. Leros er en lille ø, og regnen kan sagtens ramme ved siden af.
Det var altså ikke just vejr til at gå til Panteli Bay, men det passede fint med de ca. 60 meter til pizzeriaet. Overdækningen er værn mod solen, ikke mod regn, så hynderne var taget af stolene.
Ovenpå
I dag er himmeltapetet blåt igen. Jeg gik igen en tur gennem Platanos’ trappelabyrint til torvet. Hvis jeg gik den tur hver dag, kom jeg garanteret i form. På vejen kan man så betragte de kulørte huse og trapper – det er ikke kun hvidt og blåt.
Græsk salat
Vi valgte at spise frokost på Psaropoula, rognsalat (taramas) og græsk salat. Bagefter gjorde det godt med en time på langs.
Det lyder som det helt rigtige tempo for en ferie. Sjovt som vejret kan ændre stemningen fuldstændig, men det har jo også sin charme at opleve øen på en regnvejrsdag. Psaropoula lyder hyggelig, især når der er lidt færre turister. Og en græsk salat på en solrig dag er svært at slå!
P.S. Jeg har noteret mig dine iagttagelser vedrørende strækbuksers elasticitet 🙂
Det er i hvert fald et tempo, som passer os fint, og så længe vejret ikke forårsager ødelæggelser (som fx i Spanien), kan man tolerere en del, når ferien ikke er begrænset til en uge.
Psaropoula er et rigtig hyggeligt sted, og det er typisk her, de lokale kommer, når de spiser ude – det borger for kvaliteten. Portionerne er så rigelige, at Helle og jeg ofte kan nøjes med at dele en for- og hovedret.
Strækbukser har en stærkt undervurderet betydning for mange kvinders livskvalitet.
Hahaha – den bemærkning om strækbukser er altså fin 😀
Prøv at billedgoogle Gold Hill Shaftesbury, hvis du ikke allerede kender den. Man siger, at selv de 80-årige, som bor her, er i bedre form end 50-årige de fleste andre steder. Måske en god ide at tage din nævnte tur hver dag – det er ikke ofte, man kommer hjem fra ferie i bedre form, end da man tog afsted, men her har du vist en god chance!
Hyg jer fortsat. Er Helle strikker?
Jeg billedgooglede som foreslået og ser, hvad du mener – det er vist ikke nok med en elcykel!
Jeg burde gå turen hver dag, men i dag gik vi til stranden i stedet og fik kaffe og chokoladekage, som vist var halvt honning 😉
Tak og ja, Helle strikker, men løser også sudoku, når hun da ikke ser tennis, fodbold, cykelløb og hvad ved jeg. Vi keder os absolut ikke.
Den grønne omstilling indføres trinvis i Hellas. Det kulinariske forbigås naturligvis heller ikke i dette indlæg, hvad enten det er græsk mad eller kødannelse hos bageriet.
Fire uger er (dejlig) lang tid i balsamisk græsk efterårsvejr. Kun den “historisk gamle fjende” Tyrkiet har sat sig nogle spor i det lokale græsk-patriotiske sindelag.
Og endelig har en lettere forkølelse duelleret med “fredspibens” sundheds-udfordrende aktivitet. Snart udsender den sikkert igen røgsignaler med kryptisk betydning.
Ja, fire uger er lige til at klare – så mister mindre fortrædeligheder som en forkølelse betydning.
Vejret er lunefuldt, vi må se, hvad det bringer, men igen i dag er himlen blå.