Der er ingen skelsættende forskel på den nye og den tidligere regerings politik, men den nye har travlt med at profilere sig som lidt skarpere.
Så er der lagt låg på
En af regeringens første handlinger var at lukke Irakkommissionen. Måske havde den travlt, fordi Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller var indkaldt til afhøring.
Lukningen bestyrker mistanken om, at der er noget at skjule. Det ved regeringen selvfølgelig godt, så det må være slemt, når den har så travlt med at få dårlig presse.
Ellers er det vel stort set samme salatdressing som den forrige regerings, blot med lidt mere eddike.
En regering med DF som støtteparti vil fx altid være skarpere på flygtninge- og udlændingepolitik. Nok vil aldrig være nok.
Venstres tilknytning til landbruget fornægter sig heller ikke: Miljøkravene lempes.
Jeg skal ikke kloge mig på randzonernes betydning, men hverken sprøjtemidler i grundvandet eller multiresistente bakterier kommer af for skrappe miljøkrav.
Denne regering vil som den forrige gøre fattigrøvene fattigere (for deres egen skyld forstås), så de rige kan blive rigere og skabe vækst.
Ingen forskel her, blot går den nye regering ind for stærkere medicin, og det vil selvfølgelig gøre rigtig ondt på nogen. Man kan læse intentionerne i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”.
Men ganske som med valgløfter er regeringsgrundlaget bare ord, og man skal vurdere regeringen på det, den faktisk gør, og endnu har den jo ikke gjort så meget ud over at lukke Irakkommisionen og skære i de kommunale budgetter.
Hvad enten vi taler om denne regering eller adskillige forrige, synes der de sidste ca. 20 år at være sket et skred i retning af, at enhver er sig selv nærmere og nærmere nærmest.
Viljen til at tage hånd om de svageste er svækket, og det er blevet acceptabelt at sparke nedad. Engang var det nærmest utænkeligt at håne samfundets svageste, som kuglestøderen gør i dag.
Eller som da den nye beskæftigelsesminister i marts (som direktør for DA) slog til lyd for, at 25.000 førtidspensionister og 10.000 på sygedagpenge skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Smid krykkerne og tag fat, I pjæk-drønnerter!
Som med andre strømninger spejler den sig i sproget. Ordet velfærd er endnu positivt værdiladet, og bruges derfor flittigt af politikerne, men nye begreber har sneget sig ind, og det er ord som kernevelfærd og prioriterede velfærdsområder.
Sådanne vendinger gør det indlysende, at der er velfærdsområder, som ikke længere skal prioriteres, velfærd som nu skal undværes. Hele befolkningsgrupper er blevet ekskluderet til fattigdom og med dem deres børn.
Men hvad rager det egentlig mig? Jeg sidder jo her bag stakittet med mit på det tørre, og regeringen har lovet mig en forlængelse af håndværkerfradraget, så der bliver råd til bedre rødvin.
/Eric
Jamen OK så nøjes vii med “iagttagelser” frem for “analyser”, men uanset hvad vi kalder det, er jeg enig med dig. Hvis/når man ikke er højproduktiv, er det efterhånden blevet svært at finde en plads i dette samfund.
Ja, der er afgjort færre pladser i toget.
– Og så denne åndsvage postuleren af ‘den nødvendige politik’. Der er intet, der er nødvendigt i politik. Det er jo det der er pointen: politik er et valg imellem flere muligheder. Men man forsøgte, og forsøger stadig, at bilde os ind, at vi ingen muligheder har. Hverken herhjemme, i Syrien og Irak, i EU eller i vores omgang med grækere. Det er virkelig fladpandet.
Og tilmed baseres “nødvendigheden” gerne på modelberegninger, som igen og igen viser sig at tage fejl – grellest vel i spørgsmålet om hvor mange der ville ryge ud af dagpengesystemet.
Jeg forbeholder mig retten til at være neutral. Jeg er på ferie!
Og laver min helt egen salatdressing, som er klart bedre … indeholder ikke for meget eddike 🙂
Håber, du har adgang til jomfruelig olivenolie og ikke må nøjes med østersjuice eller calvados 😉
Tak for analysen, som jeg er meget enig i. Jeg kan stort set ikke holde ud at høre på politikerne og kommentatorerne, men det er jo heller ikke nødvendigt. Lad os håbe det hele går og at den dyrere rødvin smager bedre end den uden skattelettelse.
“Analyse” er nok lidt højstemt, lad os nøjes med “iagttagelser”. Formentlig holder jeg rødvinen på niveau og øger opsparingen, men det lyder ikke så fyndigt.