Rejsen til Leros, Grækenland, gik helt glat uden forsinkelser: Aalborg – København – Athen – Leros.
Men vi var trætte., da vi kom frem mandag aften. Taxien til Aalborg Lufthavn hentede os kl. 5:20, og vi landede på Leros kl. 18 lokal tid.
Udsigt fra vores terrasse.
Hvis du ikke ved noget om Leros, er her en faktaside.
Propelbrumbassen fra Athen til Leros var ca. halvt fuld, og turen tog knap en time. Ved indflyvningen over land var der kraftig turbulens mellem de lave bjerge, men piloten kunne sit kram, og flyet stoppede flere meter, før landingsbanen bliver til hav.
Mens Helle ventede på bagagen, gik jeg udenfor og kaprede en taxi. På Leros skal chaufføren ikke have adresse med GPS-koordinater, ”Niki’s Studios, Panteli” rækker, og med fast pris til/fra lufthavnen kører man til målet uden svinkeærinder.
Chaufføren var en ung mand, men han kørte forsvarligt og tog ikke telefonen, når den ringede. Han korsede sig heller ikke, når vi passerede en kirke. Det er der ellers mange, der gør, men sæderne er nok i forfald.
Niki’s Studios
Maria tog imod med kram, konstaterede løgnagtigt at ingen af os er blevet ældre og fulgte os så til lejligheden. Her har vi en pænt stor terrasse, stue og køkken i ét, soveværelse (med udgang til terrassen), køjerum og så naturligvis et badeværelse.
Fra terrassen har vi udsigt til borgen højt oppe. Her er skygge til ved 4-tiden, og så kan man rykke om på husets østside, hvor der er udsigt til havet.
Næsten alt er ved det gamle
Næsten alt er ved det gamle. Dagene er næsten skyfri, der er varmt, men ikke for varmt, og hver nat er en tropenat. Helles gigt har det allerede bedre.
Ouzo-meze
Når solen går ned, er det magisk at sidde på stranden med ouzo i glasset. Vi bliver genkendt og budt velkommen – det varmer også. Og når vi spadserer hjem, er det til cikadernes sang.
Noget er der dog sket. Bageren og grønthandleren på torvet i Platanos har drejet nøglen om. Jeg kender ikke historien bag og skal have spurgt Maria ved lejlighed.
Kaffe på Platanos’ torv
Nu er der kun én bager i byen, men et brød koster stadig kun 1,5 – 1,8 euro. Selvom der er differentieret moms, tvivler jeg på, at mel og gær er billigere end i DK. Andre madvarer er steget ganske som hjemme, og det må være svært for de lokale at få enderne til at mødes.
Der er stadig masser af huse og grunde til salg. Byggegrunden lige ved siden af Niki’s har været til salg siden 2008, hvor vi var her første gang.
Vandhanevandet smager dog ikke så salt som i fjor. De har måske fået afsaltningsanlægget til at virke.
Der skal ikke ske det store. Vi har set seværdighederne og skal bare nyde det. Man kan påstå, at pensionister altid har ferie, men det er ikke sandt – ferie er i høj grad en sindstilstand.
Diagnosen
Nå ja, i sidste indlæg nævnte jeg, at jeg ryster på højre arm/hånd. Jeg sprang over neurolog-ventetiden ved at købe en speciallæge-konsultation på et privathospital.
Billedet var ikke entydigt, sagde han, men han troede mest på, at det er Parkinson i et tidligt stadie. En hjernescanning kan afgøre det med stor sikkerhed, men da vi jo skulle til Leros, valgte han at starte med medicin.
Jeg kan konstatere, at medicinen afgjort virker, så det bekræfter diagnosen. Uhelbredelige sygdomme må man leve med, så det gør jeg.
Der er noget særligt ved at vende tilbage til det samme feriested igen og igen.. Man behøver ikke opsøge nye rejsemål for at få en god ferie – glæden ligger ofte i genkendelsen. Når omgivelserne, menneskene og stemningen føles velkendte, kan man slappe af på en helt anden måde. Det er næsten som at komme hjem – bare med sol, ouzo og cikader i baggrunden.
Godt at medicinen virker efter hensigten, trods alt!
Netop. Det er lidt som at være i sommerhus, blot slipper man for havearbejde, vedligehold og rengøring, og så er der ikke så langt til gode spisesteder.
Jeg er glad for og overrasket over, at medicinen virker så godt. Det får så nok en ende om føje år, men den tid, den sorg.
Tak for endnu engang at “ta’ os lidt med” på ferie. Træls med sygdom, som ikke kun er hvordan du har det, men som du skriver hvordan du har valgt at ta’ det. Håber så at klimaet og roen for jer begge hjælper.
Og mon ikke det er med grønthandleren og bageren som her, at det er enten alderen eller færre kunder.
Vh Anni
Velbekom, det er en fornøjelse 🙂
Det hjælper ikke noget at gå i sort over sygdom, men det gør da nok, at vi vil “intensivere livet”. Jeg har set så mange af mine samtidige gå bort, at jeg er glad for at have nået de 70 år!
Hvad angår forretningerne har jeg ikke haft chancen for at spørge vores nyhedskilde, værtinden Maria, da hun har været bortrejst, men det forholder sig nok, som du siger. Det starter med at bankfilialen lukker, og så falder det hak i hak.
Gllimrende, at helbredet er blevet forsvarligt diagnosticeret og initial behandling er effektfuld. Det giver således rig anledning til mental balance under det selvbestaltede ”rekreationsophold” i de kendte græske omgivelser.
Samme rammer og omegn beskrives som altid med detaljeret og nænsom omhu, om end kommentatoren sidder tilbage med tvivlen om, hvilke maskiner (opvask, vask) der kan aflaste de modne feriebørn?
Og endelig bør det nok overvejes at inddrage ”propelbrumbassen” med kompetent personale som ekstra militær reserve på flyvestation Aalborg, indtil der er sket en afskrækkende sufficient bemanding. Man vedhæfter en aktuelt link:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvaret-og-jobcentret-slaar-sig-sammen-skaffe-alt-fra-rengoeringsassistenter-til
Ja, det er rart, at behandlingen har positiv effekt. Hvordan det så udvikler sig, må tiden vise.
Du spørger til maskineri, og svaret er, at der er en vaskemaskine, komfur, køleskab og fryser. Vaskemaskinen er fin til børnefamilier, vi klarer os med klatvask og vasker op i hånden. Der er WiFi, men forbindelsen er skrøbelig.
Hvis din idé om personale til Aalborg lufthavn kunne give endnu en græsk restaurant i byen, ville det ikke være så tosset 🙂
Tak for en dejlig artikel og skønne stemningsfyldte billeder. De er som at være der selv.
Parkinson er noget “skrammel” (har selv prøvet en variant). Det lyder fantastisk, at der er medicin at få mod det.
Fortsat god ferie. Nyd det!
Tak og velbekom. Du kan tro, vi nyder det!
Ja, Parkinson er noget “skrammel”, og det er endnu uhelbredeligt. Men man kan symptombehandle, og det er jeg glad for.
Kedeligt med diagnosen, men du lader til at tage det i stiv arm. Det hjælper jo heller ikke at gå i sort, men det er ikke lige nemt for alle.
Pensionister har bestemt ikke altid ferie. Ferie er, når man er væk hjemmefra. Punktum. Der skal da være forskel på hverdag og fest – på alle måder.
Det er en lang rejse ‘bare’ for at komme til Grækenland, men det værd, kan jeg forstå – måske især for Helle. Jeg gætter på, at det nok ikke er en realistisk mulighed for jer permanent at flytte til de varme lande, men det ville åbenbart gavne hende meget.
Jeg vil ønske jer en rigtig god og afslappet ferie.
PS: Dit link til faktasiden virker ikke
Tak for link-tippet, det er fikset nu.
Ja, vel er det træls med diagnosen, men er det ikke det ene, er det noget andet, og man må få det bedste ud af tingene. Karma!
Når man bor i provinsen og ikke skal på chartertur, er der langt til Grækenlands afkroge, men det er det værd. Vi har dog snakket om (næste gang) at tage en overnatning i Kbh. og slippe for det værste natteroderi på udrejsen.
At bo permanent ved Middelhavet kunne vi ikke klare – der er for varmt i højsæsonen og efterhånden også udenfor (i Spanien i hvert fald). Men der er plads i kalenderen til flere eller forlængede ferier 🙂 Det sidste bliver også nemmere, når vi får solgt huset og ikke skal tænke på have og den slags.