Rejsen til Tyskland var drøntræls med aflyste fly, ventetid og snotdumme billetautomater. Indtil jeg mødte englene fra Paderborn.
Englene fra Paderborn
Det er tidlig morgen den 9.11. Jeg skal til cement-seminar i Tyskland og skal flyve til Düsseldorf, hvor jeg og andre deltagere hentes kl. 11. Herfra skal vi på fabriksbesøg i Beckum.
Dagen får den værst tænkelige start, for flyveren letter ikke fra Aalborg kl. 6:20. Fartmålercomputeren er kaput.
Køen til ombookning er lang, og fartmålercomputer er ganske overflødig. Jeg kan komme fra Aalborg 9:20 og være i Düsseldorf 12:10. Så når jeg ikke arrangør-bussen og fabriksbesøget, men jeg siger okay alligevel.
Jeg ringer og fortæller arrangøren, at jeg kommer for sent og tager direkte til Hamm, hvor seminaret skal afholdes. Hamm ligger ca. 130 km fra Düsseldorf, og der går tog fra lufthavnen, fortæller den venlige dame. Fint!
Vel ankommet til Düsseldorf finder jeg den lille station, hvorfra der går shuttle (”skytrain”) til lufthavnens banegård. Rummet er tapetseret med galsindede gule skilte, som råber, at man skal have billet!!! Midt i rummet står en billetautomat.
Automaten taler mange sprog, men kender ikke ordet ”Hamm”. Byen findes simpelthen ikke i dens bithjerne. Tyskerne kan heller ikke finde ud af automaten, så de er ikke til nogen hjælp.
Jeg må og skal have menneskelig betjening, men koster det penge at tage shuttletoget til banegården? Det gør det normalt ikke, men skiltene skræmmer, og jeg er i syv sind.
Og så er det, jeg møder englene fra Paderborn: en kvinde i fyrrerne og hendes teenagedatter. Jeg spørger, om de ved, hvordan automaten virker, og subsidiært om det koster noget at køre med shuttletoget.
Moderen svarer ”nej” og ”nej” og spørger, hvor jeg skal hen. Da jeg svarer ”Hamm” og åbenbart ser tilpas hjælpeløs ud, siger hun, at det skal de også, og at jeg da kan køre med på deres billet. Jeg er overvældet og vil betale, men det er lige meget, smiler hun: billetten gælder for fem personer og kun dagen ud.
Vi hopper på den næste shuttle og når med en spurt toget kl. 12:40. Pigerne skal til Paderborn, men Hamm er på vejen.
Da toget når til Hamm, tager vi hjertelig afsked. Englene fra Paderborn har med deres hjælpsomhed og venlighed forvandlet en møgdag til en dejlig oplevelse.
Det er næsten glemt, at jeg kunne have sovet tre timer længere.
Cement(eret) tysk hjælpsomhed og grundighed, inden blogejeren når sin hamm 😉
Bestemt, men DB’s billetautomatansvarlige skulle enten fyres med tysk grundighed eller partout sendes på studietur til Italien. Der kan de nemlig lave automater, som er nemme og intuitive at bruge!
Ja, det var så uventet, og jeg blev så glad 🙂
En gang i mellem er man bare så forbistret heldig at løbe ind i søde og rare mennesker, og så er det, en møgdag kan forvandle sig. Det glæder mig, at du oplevede dette held midt i det hele.
Du må sove tre timer længere på lørdag.
Hvor er det dog dejligt, at sådanne mennesker stadig findes.
Men det gør de – og for at støde ind i dem skal man bare selv være et menneske 🙂
Og det er nok ikke lige nu, jeg smilende skal nynne “Wärst Du doch im Düsseldorf zu bleiben…” for dig 😉