Mange restauranter på Tenerife har en gæstefisker, som antaster forbipasserende og lovpriser restauranten. La Bodega er ingen undtagelse.
Sidste år fik vi ofte en aperitif på La Bodega, en italiensk restaurant på strandpromenaden i Puerto de la Cruz. Når man skal på toilettet, kommer man forbi det, der vistnok er køkkenet. Vi kommer ikke til at spise på La Bodega.
Husets hvidvin er noget sprøjt, men man kan sidde mageligt tilbagelænet og iagttage de mange mennesker, som spadserer på den smukke promenade, og det holder vi meget af.
Sidste år var stedets gæstefisker en affarvet engelsk pige, som jeg døbte Brenda, fordi hun lignede en Brenda. Hun var en gæv pige, og vi vekslede altid nogle ord. Hun var enlig mor og lod forstå, at livet på Tenerife ikke er lutter solskin.
Men Brenda er der ikke mere. Hun er udskiftet med den irriterende gnom, som sidste år arbejdede for Casa Pablo i Avenida Venezuela, hvor han dagligt løb os om benene med spørgsmål om, hvor vi kom fra og den slags. Brenda derimod havde charme. Hun gav noget af sig selv og var en kunstner på sit felt.
Gnomen er ca. 1,60 høj, har fyldigt sort hår og prominente baller. Han skeler lidt bag brillerne og må for det meste kigge opad, fordi han er så lille. Hvad han mangler i charme, har han til overflod i anmassende ihærdighed. Han spurter gerne 30 meter på let hjulede ben for at afskære sit bytte.
Kan han få indledt en samtale, så folk stopper op, snakker han og vifter med sine menukort. Hvis de ikke standser, forfølger han dem et stykke, før han giver op.
Gnomen er irriterende som en flue, men gnomer skal jo også leve. Vi savner bare Brenda og spekulerer bekymret på, om hun er slået af banen efter 20 år på Tenerife.
Mandag er Brenda tilbage. Hun har fri om søndagen.
Relateret: