Kategoriarkiv: IT & internet

NemID, Nets og Java sucks

Har du husket at opdatere Java? Det er jo så vigtigt for sikkerheden, du ved. Jeg opdaterede og kan nu ikke komme på Netbank.

Ja, det vil sige, at det kan jeg godt, men så skal jeg afinstallere den nyeste Java-repaversion (7.45) og geninstallere den forrige og nu sikkerhedspunkterede 7.40, som også var en repaversion.

Vorherre bevares!

Java (eller hvad det end er) er så befængt med sikkerhedsmæssigt utøj, at man skal opdatere i tide og utide og for GUDS skyld huske at FJERNE fluebenene, så Ask-toolbaren ikke installeres i ens browser.

Det er de flueben, Oracle pure nægter at fjerne, velsagtens fordi de scorer en femøre, hver gang en stakkel glemmer at fjerne dem og efterfølgende må døje med at afinstallere skidtet. Møgfirma!

Læs resten →

Falsk e-mail med bøn om hjælp

Min ven er strandet i England uden pas og penge og beder om hjælp. Ja, det skriver han i en e-mail, men hans Gmail-konto er hacket.

På Facebook kan jeg se, at jeg ikke er den eneste modtager. E-mailen er sendt fra hans Gmail-konto, og svaradressen er identisk, lige bortset fra at der mangler det lille ”g” foran ”mail.com”. Snedigt.

Det er en inderlig bøn om hjælp (jeg har ændret navnet til X): Læs resten →

Opringningen fra Microsoft

Jeg er på første etape af Vejgaards Alpe d’Huez, da telefonen ringer. ’Privat nr.’ står der i displayet. Jeg får fremprustet mit navn.

Man cykler ikke ustraffet op ad Alpe d’Huez med kun én hånd på styret, så jeg stopper lovlydigt. Da jeg ikke hører noget, siger jeg ”Hallo” et par gange, og så lyder det i den anden ende:

”Hello, I’m Ryan from Microsoft’s technical department.”

Trods det irsk-klingende navn sporer jeg en ganske svag indisk accent, og ”Ryan” blev udtalt ”Rye-Ann”.

Se, havde jeg nu siddet i en magelig stol derhjemme og ikke på en forpustet sadel på Alpe d’Huez’ første etape, havde jeg måske ladet ham løbe linen ud, indtil han ville have adgang til min computer, og så spurgt, om de ikke snart skal finde på et nyt svindelnummer.

Det er jo ikke hver dag, man bliver ringet op af en svindler, og jeg øger med glæde deres tabskonto. Det kan jo ikke være helt billigt at ringe fra Indien, eller hvor de nu ringer fra,

Men da jeg stadig mangler det meste af Alpe d’Huez, og pulsen er høj, siger jeg bare:

”Yah, and I’m Bill Gates” og slukker.

Så har man prøvet det. Det er skidt at miste momentum på Alpe d’Huez.

/Eric