Jeg er på første etape af Vejgaards Alpe d’Huez, da telefonen ringer. ’Privat nr.’ står der i displayet. Jeg får fremprustet mit navn.

Man cykler ikke ustraffet op ad Alpe d’Huez med kun én hånd på styret, så jeg stopper lovlydigt. Da jeg ikke hører noget, siger jeg ”Hallo” et par gange, og så lyder det i den anden ende:

”Hello, I’m Ryan from Microsoft’s technical department.”

Trods det irsk-klingende navn sporer jeg en ganske svag indisk accent, og ”Ryan” blev udtalt ”Rye-Ann”.

Se, havde jeg nu siddet i en magelig stol derhjemme og ikke på en forpustet sadel på Alpe d’Huez’ første etape, havde jeg måske ladet ham løbe linen ud, indtil han ville have adgang til min computer, og så spurgt, om de ikke snart skal finde på et nyt svindelnummer.

Det er jo ikke hver dag, man bliver ringet op af en svindler, og jeg øger med glæde deres tabskonto. Det kan jo ikke være helt billigt at ringe fra Indien, eller hvor de nu ringer fra,

Men da jeg stadig mangler det meste af Alpe d’Huez, og pulsen er høj, siger jeg bare:

”Yah, and I’m Bill Gates” og slukker.

Så har man prøvet det. Det er skidt at miste momentum på Alpe d’Huez.

/Eric