Jeg føler mig svigtet af de norske fjelde. Med denne vindretning burde sneen falde i Norge og ikke på fortovet her i Aalborg.
DMI påstår vind fra øst sydøst, men radaren viser tydeligt, at sneen kommer nordfra. Der burde den blive, så danske skiturister kunne få noget ud af deres rejseforsikring.
Det var dumt at købe en hjørnegrund.
Vi besluttede at droppe fastnettelefonen. Med samtaleafgifter på under 20 kr. i kvartalet er det grotesk at skulle betale op mod 600 kr. i abonnement og gebyr for dit og dat. Minutprisen for mobilsnak er højere, men hvad gør det, når man sparer en formue i gebyrer?
Så sidste lørdag slog den gamle Comet og jeg ned i TDC’s butik. Jeg fik lov til at aflevere telefonen, men kunne ikke opsige abonnementet. Jeg skulle ringe til TDC, sagde pigen i TDC’s butik.
Mandag ringede jeg så. Der gik kun 12 minutter med dåsemusik, før en træt stemme svarede. Da jeg fortalte, at jeg gerne vil beholde mit medarbejderbredbånd, sagde Lad-mig-komme-ud-af-røret, at jeg så mister 45 kr. om måneden i “samlerabat”.
Det vidste jeg godt. Bredbånd til to ting er selvfølgelig billigere end til én – det er gebyrlogik. Samlerabatten er dømt ude af Telestyrelsen, men TDC har anket til en eller anden gebyrgribberettighedsdomstol.
Lad-mig-komme-ud-af-røret fortalte ikke, at det koster 495 kr. at opsige fastnettelefonen, hvis man fortsat gerne vil være bredbåndskunde, så måske er det gebyr bortfaldet, men jeg tvivler.
Hvorom alt er, er jeg glad for, at jeg omsider tog mig sammen til at give gribben en over næbbet. Sidegevinsten er måske endda, at jeg slipper for telefonspam fra Carlsens Børnebogklub, forsikringsselskaber og aviser.
/Eric
Jeg burde støvsuge, men puster ud. Lige nu nærer jeg den største lede ved tanken om at tæmme slanger, og skulle jeg tørre støv af, skulle det være for at tørre det af på nogen, hvilket er risikabelt.
De fleste ulykker sker i hjemmet, og dagens risikoanalyse peger entydigt på lænestolen som det sikreste opholdssted.
Her kan jeg sidde og zappe, til tomlen bliver øm i jagten på noget interessant. Eller jeg kan surfe aviser på den bærbare og læse om Wilbeks fløjreserver og en ambassadør, der har ført promillebil. Der er intet i dagens nyheder, som kan gejle mig op – det skulle da lige være selvsamme fravær.
Så dagen er viet til dagdrømme og risikofri ugidelighed. Fra min lænestol rejser jeg til fjerne lande, hvor himlen er mere end babyblå, og hvor jeg ikke skal støvsuge.
/Eric