Tak for snestormen! Den har taget spalteplads og sendetid fra pressens royale psykose efter dronningens bebudede abdikation.
Der var mørkt, da jeg stod op, men gadebelysningen viste et hvidt inferno udenfor; det sner og fyger i vildskab. Vores snemand var her med sin lille traktor kl. 08:05, men der gik ikke mange minutter, før fortovet var føget til igen. Møgvejr!
Men jeg glæder mig næsten over møgvejret, for pressens dækning af stormen dæmper i nogen grad den nationale psykose, som dronningens abdikation har medført. Den linde strøm af ligegyldigheder er for en stund blevet kortere.
Indrømmet: Jeg kom dog til at grine, da jeg læste, at den ikke-folkevalgte konge nu skal vælge valgsprog.
Kongehuset er en anakronisme, men man må acceptere, at et stort flertal går ind for røgelsen, og man må respektere, at dronningens sekretariat har indkøbt en hæftemaskine, så papirarkene med nytårstalen forbliver i den tiltænkte rækkefølge.
Så det gør jeg, altså accepterer flertallet bag det ikke valgte, men hvorfor Grev Ingolf er på finansloven forbliver mig en gåde.
Når sneen er smeltet, blusser hysteriet helt sikkert op igen, men den tid, den irritation.
/Eric