Lørdag med og uden forbehold

Sådan en lørdag er der ting, man kan lade være med. Fx at se politikere på TV og læse manualer. Man skal bare bruge fantasien uden forbehold.

Palme

Man kan tage en morfar og drømme sig til Tenerife, hvor palmerne gror, og solen skinner.

Når man vågner for tidligt en lørdag, bør man nøje overveje, hvad man gør og ikke gør.

Når netaviserne er læst, og man behændigt har undveget alt om retsforbehold, kan man tænde for TV og så næsten forstuve tommelfingeren på zapperen i vild flugt fra en partilederrunde.

Var noget lignende sket på arbejde, skulle jeg udfylde et skema for tilløb til ulykke, og skrive ”Se ikke TV” som korrigerende handling. Alternativet, ”Zap ikke væk fra partilederdebatter,” ville ingen stressbevidst sikkerhedsgruppe acceptere.

Jeg gider ikke bruge tid på retsforbehold. Jeg kender mine retsforbehold og står ved dem. De gælder bl.a. havregrød og forstuvninger.

Læs resten

Fritagelse for digital post

Jeg troede, det var i orden, men så gik det op for mig, at min gamle mor ikke var fritaget for digital post. Det skulle selvfølgelig ordnes.

Digital postnummer

Bemærk “fritagelse af” og ikke “fritagelse for”. Ikke heldigt!

Min gamle mor har hverken computer eller smartfon og får det aldrig. Helbredet har det skidt, og hun er meget dårligt gående.

Da genierne så fandt på, at vi alle skulle have digital post fra det offentlige, spurgte jeg mor, om ikke jeg skulle hjælpe med at få hende fritaget.

Det var ikke nødvendigt, sagde hun, det ville en af dem fra kommunen klare (sagsbehandler, visitator, sygeplejer eller hvem ved jeg).

Så tænkte jeg ikke mere over det indtil for et par uger siden, hvor vi kom til at snakke om det, og hun sagde, at hun ikke var fritaget.

Jeg bandede indvendig over smøleriet og det manglende hensyn til ældre medborgere, men sagde roligt, at det skulle vi nok finde ud af, det var ikke noget problem.

Hjemme downloadede jeg et fuldmagtsskema, som skulle udfyldes, underskrives og afleveres personligt (af mig) hos Borgerservice. Fanden til ulejlighed pga. deres tosserier, tænkte jeg.

Jeg udfyldte skemaet, mor underskrev ved mit næste besøg, og så troppede jeg op hos Borgerservice i dag. Det skulle være torsdag, for det er den eneste dag, hvor de har åbent efter 14:30.

Mens jeg cyklede mod vest med den synkende sol i øjenhøjde, tænkte jeg, at jeg sikkert kunne komme til at vente længe sådan en torsdag, hvor også arbejdende borgere kan få service.

Men jeg gjorde Borgerservice uret: Der gik kun fem minutter, før mit nummer poppede op på infoskærmen. Ved skranke 12 overrakte jeg skema og legitimation, og efter lidt tastearbejde sagde den venlige mand, at mor fik permanent fritagelse sidste år.

Så jeg kunne have sparet min sønlige godhed og de uvenlige tanker om dem, hvem de så er, som skulle tage sig af det, og som gjorde det.

Det er endda tænkeligt, at mor har fået besked om fritagelsen, men har glemt det. Hun er absolut ikke dement, men af og til opstår der spontane huller i hukommelsen – som defekte sektorer på en gammel harddisk der ikke har samme skrive- og læsehastighed som en moderne.

Og det regnede jo ikke i dag, så der er absolut ikke noget at brokke sig over.

/Eric

Så er der bestilt snerydning

Så har jeg bestilt snerydning og saltning frem til 31 marts. Med 60 meter fortov er det en luksus, vi under os selv med glæde.

Sne

Fra vinteren 2009

Som jeg før har skrevet, var det sindssyge i gerningsøjeblikket, da vi købte en hjørnegrund, for i snerige vintre er det opslidende at rydde 60 meter fortov op til to gange om dagen.

Jeg husker med gru vinteren 2009, hvor fortovet var motionscenter i flere måneder. Billedet til højre er fra den vinter, og så vidt jeg husker, var 2010 ikke meget bedre.

I 2012 lettede vi mod Tenerife med en snestorm snappende efter haleroret. Stormen var varslet, så jeg havde forinden bestilt snerydning til lejligheden. Det var dyrt.

Belært heraf tegnede vi abonnement i vintrene 2013 og 2014 og nød de dage, hvor vi ikke skulle ekstra tidligt op for at skovle, men i stedet kunne tage tidligere af sted for at stride os på arbejde.

Af og til er det jo umuligt eller for farligt at cykle pga. sne og is, og så må man gå. Alt efter føret tager det 35-45 minutter.

For et par uger siden sendte jeg derfor mail til vores kære snerydder og skrev, at vi også i år var villige kunder. Men ak, han har droppet snerydning (uden at fjerne det fra sin hjemmeside), så jeg måtte ud på det hvide marked.

Læs resten