Tag-arkiv: Alderdom

Drømmefabrikken – otium og hvad så?

Med et begrænset antal år tilbage på arbejdsmarkedet melder tankerne sig om, hvad man så skal lave, og man starter drømmefabrikken.

Siracusa

Der er godt to år, til jeg går på efterløn, det er i hvert fald planen. Helle er tre år yngre og blev ramt hårdere af tilbagetrækningsreformenforringelsen, så hun må vente yderligere 2½ år, ja måske 3, hvis uslingene får magt, som de har agt.

Der var sorte stunder under min nys overståede sygdom, hvor jeg tvivlede på, at jeg kunne arbejde to år mere, men nu er optimismen tilbage.

Der er forskellige projekter, jeg kan gå i gang med som efterlønner, mens Helle fyrer det sidste arbejdskrudt af. Fx trænger hele kælderetagen til en ansigtsløftning med maling osv.

Det kan jeg snildt gå at hygge mig med og samtidig være huslig, læse bøger og nyde friheden til fx at tage ind til byen i dagtimerne. Det bliver absolut ikke noget problem at få tiden til at gå.

Økonomi

Går alt som planlagt, vil økonomien også se fornuftig ud i alderdommen. Nogle udgifter falder bort (fx fagforening), og netto til rådighed vil ikke være mindre end i dag. På et tidspunkt kan vi sælge huset, når vi ikke magter det mere.

Rejsedrømme

Læs resten

Fritagelse for digital post

Jeg troede, det var i orden, men så gik det op for mig, at min gamle mor ikke var fritaget for digital post. Det skulle selvfølgelig ordnes.

Digital postnummer

Bemærk “fritagelse af” og ikke “fritagelse for”. Ikke heldigt!

Min gamle mor har hverken computer eller smartfon og får det aldrig. Helbredet har det skidt, og hun er meget dårligt gående.

Da genierne så fandt på, at vi alle skulle have digital post fra det offentlige, spurgte jeg mor, om ikke jeg skulle hjælpe med at få hende fritaget.

Det var ikke nødvendigt, sagde hun, det ville en af dem fra kommunen klare (sagsbehandler, visitator, sygeplejer eller hvem ved jeg).

Så tænkte jeg ikke mere over det indtil for et par uger siden, hvor vi kom til at snakke om det, og hun sagde, at hun ikke var fritaget.

Jeg bandede indvendig over smøleriet og det manglende hensyn til ældre medborgere, men sagde roligt, at det skulle vi nok finde ud af, det var ikke noget problem.

Hjemme downloadede jeg et fuldmagtsskema, som skulle udfyldes, underskrives og afleveres personligt (af mig) hos Borgerservice. Fanden til ulejlighed pga. deres tosserier, tænkte jeg.

Jeg udfyldte skemaet, mor underskrev ved mit næste besøg, og så troppede jeg op hos Borgerservice i dag. Det skulle være torsdag, for det er den eneste dag, hvor de har åbent efter 14:30.

Mens jeg cyklede mod vest med den synkende sol i øjenhøjde, tænkte jeg, at jeg sikkert kunne komme til at vente længe sådan en torsdag, hvor også arbejdende borgere kan få service.

Men jeg gjorde Borgerservice uret: Der gik kun fem minutter, før mit nummer poppede op på infoskærmen. Ved skranke 12 overrakte jeg skema og legitimation, og efter lidt tastearbejde sagde den venlige mand, at mor fik permanent fritagelse sidste år.

Så jeg kunne have sparet min sønlige godhed og de uvenlige tanker om dem, hvem de så er, som skulle tage sig af det, og som gjorde det.

Det er endda tænkeligt, at mor har fået besked om fritagelsen, men har glemt det. Hun er absolut ikke dement, men af og til opstår der spontane huller i hukommelsen – som defekte sektorer på en gammel harddisk der ikke har samme skrive- og læsehastighed som en moderne.

Og det regnede jo ikke i dag, så der er absolut ikke noget at brokke sig over.

/Eric