Med et begrænset antal år tilbage på arbejdsmarkedet melder tankerne sig om, hvad man så skal lave, og man starter drømmefabrikken.
Der er godt to år, til jeg går på efterløn, det er i hvert fald planen. Helle er tre år yngre og blev ramt hårdere af tilbagetrækningsreformenforringelsen, så hun må vente yderligere 2½ år, ja måske 3, hvis uslingene får magt, som de har agt.
Der var sorte stunder under min nys overståede sygdom, hvor jeg tvivlede på, at jeg kunne arbejde to år mere, men nu er optimismen tilbage.
Der er forskellige projekter, jeg kan gå i gang med som efterlønner, mens Helle fyrer det sidste arbejdskrudt af. Fx trænger hele kælderetagen til en ansigtsløftning med maling osv.
Det kan jeg snildt gå at hygge mig med og samtidig være huslig, læse bøger og nyde friheden til fx at tage ind til byen i dagtimerne. Det bliver absolut ikke noget problem at få tiden til at gå.
Økonomi
Går alt som planlagt, vil økonomien også se fornuftig ud i alderdommen. Nogle udgifter falder bort (fx fagforening), og netto til rådighed vil ikke være mindre end i dag. På et tidspunkt kan vi sælge huset, når vi ikke magter det mere.