Glædelig juli

Juli har været en blandet fornøjelse med regn, en defekt kloak og en verden af lave.

Samlebrønd i forhaven

Samlebrønd i forhaven

Der har vist ikke været mange solskinstimer denne juli. Helhedsindtrykket har været vådt, gråt og køligt, og vi har kun spist ude (altså ude på terrassen) et par gange. Det er langt under det historiske gennemsnit.

Græsset kvitterer for vandet med at gro som bare pokker, men det kan man i det mindste gøre noget ved. Anderledes forholder det sig med krigen i Ukraine, Gaza, hedebølger, Trump, det amerikanske retssystem og så videre.

Kloakbøvl

Læs resten

Knap værd at skrive om

Denne blog har ligget stille, siden vi var på Sicilien i maj. Jeg har simpelthen haft travlt med andre ting, som knap var værd at skrive om.

Æbleblomster

Æbletræet nåede at blomstre og afblomstre, mens vi var på Sicilien.

Rengøring

Når vintermørket viger for lys, har edderkoppespind og støv sværere ved at gemme sig, så vi har pudset vinduer, vasket døre, karme, fodlister, køkkenskabe og hvad ved jeg.

Juni har været meget våd, men for en uges tid siden var der vejr til at male udendørs træværk. Arbejdsstillingen var anstrengt og resulterede i et smertende højre håndled, som krævede ro og hvile.

Det havde så den fordel, at vi kunne flade ud på terrassen de få dage med ordentligt sommervejr.

Flytteklargøring

Læs resten

Giardini Naxos IV, 2024

Torsdag syntes jeg, at der skulle ske noget mere end kaffe på altanen, så jeg tog bussen til smukke Taormina.

Udsigt fra Taormina

Udsigt fra Taormina

Omkørsel og forsinkelse

Bussen kører 9:05, og jeg er ved stoppestedet på hovedvejen små 10 minutter før. En ung kvinde med hennahår venter også. Hun er meget lidt solbrændt og taler i telefon. Sproget kunne være russisk.

På den anden side af vejen er der en billetkiosk. En lille mand træder ud og råber til os, at bussen ikke kører herfra – det nordgående spor er blokeret, så bussen kører i stedet ad strandpromenaden.

Han spør’, om jeg har billet. Den havde jeg tænkt mig at købe i bussen som så mange gage før, men nej: Jeg skal købe hos ham, siger han.

Jeg er ligeglad og be’r om en retur, som er lidt billigere end to enkelte. Så vil han vide, hvornår jeg skal retur. 11:15? 12:15? Det spørgsmål undrer mig såre, og da jeg ikke aner, hvornår jeg vil tilbage, skærer jeg gennem bøvlet og be’r om en enkeltbillet.

Jeg følger efter hennahåret til stoppestedet på strandpromenaden. Solen bager, og jeg tager trøjen af. Vi venter i ca. 20 minutter, før bussen kommer. Den er næsten fuld, men jeg får et sæde.

Mod Taormina

Læs resten