Det er en underlig tid, når så mange har ferie, og man selv er på arbejde. Der er både travlt og stille på samme tid – lidt af et paradoks.

Vejene ligger ikke øde hen, når jeg kører til og fra arbejde, men det føles næsten sådan i kontrast til den normale trafik.

Mange er på ferie, og andre afløser. Jeg er en af de der ”andre”. Det giver selvfølgelig nogle ekstraopgaver, men til gengæld er nogle af cheferne også væk, og så kommer der færre opgaver med forkørselsret oppefra.

Mødeaktiviteten er minimal, der er langt færre mails, og mange af de mails, man selv sender, udløser kun autosvar. Nogle uvante arbejdsopgaver kan drille, men det går.

Så selvom jeg skal afløse, er det paradoksalt nok stille sommerdage med færre afbrydelser og mere tid til fordybelse end normalt. Man kan vende interessante sten mere end én gang.

Det er rart.

I længden ville det nok blive lidt kedeligt, for tiden går jo godt, når der er drøn på, men en gang imellem er det rart at knytte løse ender.

Det er heller ikke så tosset at være hjemme og kunne nyde det, når sommeren endelig kommer til Danmark. Hvorfor rejse efter solen, når den er her?

Og når feriesæsonen så afløses af grå lavtryk, siger jeg ”arrividerci” og forlænger sommeren på en græsk ø, mens kollegaerne får afløb for deres opsparede virketrang og tager trøjer på.

Det bliver rart.

/Eric