Det er søndag, og kirkeklokkerne fyrer en salve af kl. 7, igen kl. 07:10, kl. 07:40 og derefter opgiver jeg regnskabet med Dong Energy.
Borgen på Leros
Kirkeklokker skulle ikke forbydes, folk har for travlt med at ville forbyde alt muligt, men de kunne godt være lavet af gummi.
Jeg har planlagt en tur op til borgen, som siden hedenold har ligget på en klippeknold højt over Leros. Helle har ikke lyst, hun har fornuften i behold.
Sidste år tog jeg trappen op. Det var ligesom en lakmusprøve på, om hjertet var OK igen; i år vil jeg følge vejen.
Jeg starter 09:10, inden det er for varmt. I starten er det som at gå tur i parken, men stigningen stiger, vejen bliver bare ved og ved, op og op. Solen bevæger sig samme vej.
Vindmøllerne blev bombet under krigen, men er siden genopført.
Vejen er asfalteret og bred, så to busser kan passere hinanden. Her og der bryder ukrudt gennem asfalten og kræver land tilbage. Med passende udsigts- og pustepauser tager turen mig knap 50 minutter.
