Mandag formiddag fik jeg besked om, at kufferten var kommet til Catanias lufthavn, og at kurerfirmaet ville kontakte mig snarest.
Som nævnt i forrige indlæg var min kuffert ikke med, da vi landede i Catania lørdag, så det gav ro på at høre, at de normalt ville levere mindre end 24 timer efter.
Tirsdag middag havde jeg imidlertid ikke hørt en lyd, så jeg ringede til Lost & Found i Catanias lufthavn. En maskine svarede, og da jeg oplyste referencenummeret, fik jeg at vide, at sagen var afsluttet, ”Farvel”.
Jeg sendte en e-mail til Lost & Found. De svarede efter et par timer:
”We just called the courier, they are delivering in a few hours.”
Det gjorde de måske, men ikke til mig. Nu svarer Lost & Found ikke på mine e-mails, og jeg kan ikke kontakte dem på nogen måde.
Jeg kan se på TripAdvisor, at der er mange dårlige oplevelser med forsinket bagage i Catania, og det skulle ikke undre mig spor, om det er organiseret svindel; vi er jo på Sicilien.
Kufferten er god, men synligt berejst. Indholdet har ikke megen værdi for andre end mig, så det kan dårligt være berigelseskriminalitet.
Mere nærliggende er, at kurerfirmaet fx smider kufferten på lossepladsen og sparer udgiften til at bringe den til Siracusa.
Jeg håber, den dukker op, men tror ikke længere på det. Den naturlige reaktion i Danmark ville være at melde tyveriet til politiet, men det kan være anderledes her, og vores værtinde ved sikkert, om den slags anmeldelser bare arkiveres lodret. Jeg vil spørge hende til råds om et par dage.
Affæren lagde en grå sky over de første feriedage. Kufferten og det manglende tøj fyldte i bevidstheden som en kartoffel, man ikke kan synke, og vi bevægede os ikke for langt væk, for hvis de nu ringede …
Men nu er jeg ved at lægge det bag mig.
