Efteråret kom tidligt i år, jeg ved ikke, hvad det ligner. Først gør sommeren nationen til vandland, og så pjækker den i august.

Det var jo nu, den skulle sige undskyld og rette op på det forsømte, men så render den af pladsen. Så nu sidder jeg i uldtøj på terrassen og føler mig snydt, sådan rigtig augusten.

Svigtende årstider skal ikke hundse med mig. Jeg har taget tæppe på og sidder på min stædige post under halvtagets regntromme. Efteråret skal ikke tro, at det er noget, bare fordi det kommer i utide med kulde, blæst og mere regn.

Skulle man mon købe en terrassevarmer eller en terrassepejs?

Det er godt, vi skal til Grækenland i september. Så kan vi få noget sol og varme; men jeg havde nu ikke forestillet mig, at det skulle være vinterferie.