Det har været en stille og afslappet jul, og en af mine julegaver taler med fornuftens stemme.
Julegaven vejer 1,729 kg og fylder ca. 2413 kubikcentimeter (23,2 * 16 * 6,5). Det er en murstensbog på 880 sider, nemlig første bind af Barack Obamas erindringer, ”Et forjættet land”.
Jeg mangler at læse ca. 0,5 kg, men kan roligt sige, at det har været god læsning så vidt. Af sikkerhedshensyn bør man dog ikke læse den liggende i sengen.
Hvis man som jeg lider af middelsvær politikerlede, kan Mogens Lykketofts ”Erindringer. Holdning og handling” give lidt håb.
Jeg skriver ikke anmeldelser, det kræver grundigere læsning, end jeg orker, men Lykketofts erindringer var en god læseoplevelse, jeg vil dele.
Erindringsbogen udkom den 2. oktober og er et digert værk. Her og der blev den mig for detaljetung, men historikerne vil sikkert se helt anderledes på den sag, og med så bred en målgruppe er det umuligt at gøre alle tilfredse.
Bogen giver et indblik i det politiske beslutningsrum, så i hvert fald jeg har fået en bedre forståelse for nogle af de politiske begivenheder, jeg gennem årene har været (undertiden måbende) tilskuer til. Jeg undlader at konkretisere, det drejer sig ikke om min uvidenhed.
Netop Lykketoft kan give det indblik, fordi han i så mange år har været en vigtig person for Socialdemokratiets holdning og handling.
Forlods får bogen et par plusser i karakterbogen for fraværet af rædsomt politikersprog. Ordet ”fremadrettet” forekommer slet ikke, og ”udfordringer” bruges om udfordringer, ikke problemer. (Så fik jeg redet den kæphest.)
Selvfølgelig er der ting, han ikke fortæller om, men generelt siger han tingene forbløffende ligeud, og han er ikke bleg for at gå til stålet. Det virker ærligt; både når han beskriver egne fejltagelser, og når han lægger andre politikere i syrebad.