Det har været en stille og afslappet jul, og en af mine julegaver taler med fornuftens stemme.
Julegaven vejer 1,729 kg og fylder ca. 2413 kubikcentimeter (23,2 * 16 * 6,5). Det er en murstensbog på 880 sider, nemlig første bind af Barack Obamas erindringer, ”Et forjættet land”.
Jeg mangler at læse ca. 0,5 kg, men kan roligt sige, at det har været god læsning så vidt. Af sikkerhedshensyn bør man dog ikke læse den liggende i sengen.