Jeg har været så længe på denne planet, at jeg ved, der er ting, man ikke forstår, hvis man tager præmissen for gode varer.

Og her tænker jeg ikke på ting, der går over min forstand, som hvad der er uden for galaksernes krumme rum, men hvad der driver folk til at gøre noget, de ikke bryder sig om, når de ikke behøver at gøre det.

Som når nogen indleder en sætning med: ”Det er ikke for at sige noget, men …” og så siger noget alligevel.

Eller som hvorfor en fyr fulgte mig på Facebook, når han ikke brød sig om mit ”småborgerlige pis,” som han skrev til mig i en chatbesked.

Når man normalt søger rationelle forklaringer, er det uforståeligt, at han havde læst og kommenteret så længe, for man skal ikke opsøge lidelse.

Jeg læser fx ikke kuglestøderens opstød, og med en blokering hjalp jeg Facebook-fyren af med min småborgerlighed. Jeg er skam hjælpsom, når det ikke kræver for meget.

Når noget er uforståeligt, er det dog som regel fordi, man tager præmissen for gode varer. Hvis præmissen i virkeligheden er en anden, kan det tilsyneladende irrationelle give god mening.

Fx savnede fyren på Facebook sikkert opmærksomhed og indholdsrige svar på sine banale kommentarer, som han gavmildt lod drysse, selvom vi ikke var venner.

Det var heller ikke pænt af mig, men Facebook er ikke mit liv; jeg kommer kun forbi nu og da og ikke i rollen som opsøgende terapeut for personer, der inviterer sig selv. Den, der inviterer sig selv, skal afstemme sine forventninger efter værten.

Pindsvinet der inviterede sig selv

Og apropos at invitere sig selv, lå pindsvinet i morges på nederste hylde ved Gyldendals leksikon i en af udestuens reoler.

Det med leksikonet skal man ikke lægge for meget i – pindsvin drives ikke af kundskabstørst, men kan lokkes af kattemadsdufte.

Han sneg sig uset ind, formentlig i aftes, og da terrassedøren blev lukket for natten, kunne han ikke komme ud. Det kunne den fordøjede kattemad derimod godt, både som stort og småt.

Logisk og til at forstå, men det lugtede ilde. Sådan kan det gå, når døren er åben. Både på den virtuelle og den fysiske matrikel.

Helle tog vintervanter på og bar det sammenkrøllede pindsvin ud i haven, hvor han krøllede sig ud. Billedet foroven er ikke af vores natlige gæst, men af en mulig forfader.

/Eric