Tag-arkiv: Fyringer

Fyringer igen på Aalborg Portland

11 svar

Så skete det igen: fyringer på cementfabrikken. Denne gang 21 smede, elektrikere og 3F-ere. Krise, omkostninger og konkurrenceevne lyder det.

Hver gang tror man, at nu må det da være slut, men nej. Ledelsen siger, at det er nødvendigt, og det har jeg ingen forudsætninger for at bestride, hvor gerne jeg end ville.

Deprimerende. 🙁

Du kan se en stump web-TV om fyringerne på nordjyske.dk. Indslaget viser bl.a. luftbilleder af virksomheden, og det kan måske være interessant for de af jer, der aldrig har set en cementfabrik.

Røgfanerne indeholder NOx, men langt, langt det meste er vanddamp, som forinden har afgivet fjernvarme til ca. 30.000 husstande.

Dagens fyringer skyldes ikke den nye NOx-afgift. NOx-afgiften har vi endnu til gode.

 

Prikkerunde og fokus

19 svar

Så skete det igen. Organisationsændring. Prikkerunde. Kabalen lagt på en ny måde med kort i overskud. Der er lagt en del kabaler gennem årene.

Cheferne informerer: konkurrencehensyn, tilpasningsevne, omkostninger og fokus. Det er sikkert rigtigt – det er jo det, de er ansat til at holde øje med.

Det er bare så pokkers abstrakt i forhold til fyresedlerne. Der røg ikke så mange denne gang, men lige deprimerende er det. Man føler den der dårlige samvittighed over, at man selv gik fri. Følelsen er aldeles irrationel, men den er der alligevel. Hver gang.

Mens cheferne informerer, sidder jeg stille og irriteres over den gentagne brug af ordet ”fokus”. Alle har fået flere og flere opgaver, og fokus på alt er per definition meningsløst.

Fokus er at rette særlig opmærksomhed mod noget, og man kan i sagens natur ikke rette særlig opmærksomhed mod alt. Så er opmærksomheden ikke længere særlig.

Det er måske ”bare” ord, men præcis kommunikation kræver præcise ord. Ellers ryger fokus, og næste gang udløser ordet blot skuldertræk.

Det var en rigtig træls dag. Farvel til kollegaerne. Og tak.

 

Fyringer og modløshed

4 svar

Endnu to kollegaer er sagt op. Knalddygtige folk jeg har arbejdet sammen med i mange år. Det er så deprimerende. Så træls.

Organisationsændringer, effektiviseringer, outsourcing, krisetider, køb, salg. Jeg har efterhånden oplevet det så mange gange: Store fyringsrunder, små runder og klatfyringer.

Hvad baggrunden end er, kommer der hver gang en tågebanke af grå modløshed og irrationel dårlig samvittighed. Man kender jo de mennesker og kommer til at savne dem. De er ikke statistik.