På dage som denne er jeg glad for at have ryddet en landingsbane for havestolen i det vildnis, som smykkende kunne kaldes en have.

Jeg er glad for at have ryddet en plet i habitatet, som hver dag kan blive eksproprieret og ophøjet til naturreservat pga. dets enestående uberørthed.

Sommer er det nemlig. Det ved du selvfølgelig godt, men det ved læseren ikke, når dette indlæg når samme alder som Herman Bangs roman af samme navn, og derfor er jeg ligesom Herman nødt til at skrive det.

Ikke sandt?

Glæden mindskes ikke af, at det er for varmt til at lave andet end at nyde det og derved øge chancen for ekspropriation.

Hvis jeg f.eks. klippede hækken, ville helhedsindtrykket lide og parcelhusnaturhavefredningsnævnet protestere.

Sommeren bringer i det hele taget glæde til mange.

• Apotekerne er glade, fordi græsset bliver opstemt, så folk nyser og køber høfebermedicin.
• Kulsvierne er glade, fordi der kommer kul på grillen.
• Skolebørnene er glade, fordi de ikke skal i skole.
• Skolebørnenes forældre er endnu glade, fordi de snart har ferie.
• Hjem-Is er glad, når der er nogen hjemme.
• Jeg er glad, fordi de andre snart har ferie, så jeg får tid til de vigtige opgaver, som ikke hastede engang.

Og så videre. Man kunne skrive en mindre roman om sommerglæder; men det er jo gjort.

Og hvor er det ærgerligt! Her var chancen for at blive kulturkanonføde for gymnasieelever i flere generationer, og så er løbet kørt.