Tag-arkiv: Kat

Kærlig kat på besøg

10 svar

Det var kærlighed ved første blik. Måske ligner jeg en dåse kattemad. Han snakker meget, er meget venlig og har orange pels med flødeskum.

MisHan trådte ud af baghavens vildnis og stoppede op, da han så mig på terrassen. Jeg sagde indsmigrende: ”Hej misser!” eller noget lignende begavet, og han svarede højlydt: ”Miau!” og kom så løbende.

Det er Tot, jeg taler om. Ja, det har Helle døbt ham, selvom han snarere ligner en Igor. Han er orange og hvid og rigtig flot. Helle (der er kattetankelæser) siger, at den støvede pels og glubende appetit tyder på, at han ikke kan finde hjem.

Han er meget glad for selskab og lægger ikke skjul herpå. Han viklede sig om vores ben som spaghetti om en gaffel og var i konstant bevægelse, så det var umuligt at tage et ordentligt billede.

Men da han var fodret af, faldt han til ro. Øretatoveringen ligner DIO037, men det er svært at se, for han er ikke helt tilfreds med at få øret krænget bagover. Han synes også at være berøvet sin manddom.

Kort efter billedet blev taget, rullede han sig sammen under en busk og faldt i søvn, mæt og veltilfreds. I morges var han væk.

Han optræder tilsyneladende ikke på Kattens Værns liste med efterlyste, men hvis han dukker op igen, ringer vi nu alligevel. Det var hans andet besøg. Nogen må savne ham meget.

 

Arbejdsmanden og katten

7 svar

Han er vejrbidt, og de knoklede hænder fortæller om et livs hårdt arbejde. Man ved bare, at de håndflader er ru som sandpapir.

Det er aften i Giardini på Sicilien, og himlen er blå igen efter 2 dage med regn og rusk. Vi sidder uden for L’Isola del Gelato med udsigt over Middelhavet.

Mand med katVed nabobordet sidder en ældre arbejdsmand eller fisker med en fyraftens-granita og en croissant. Klokken er kun 18, og der er måske timer til aftensmaden.

Han er vejrbidt, og de knoklede hænder fortæller om et livs hårdt arbejde. Man ved bare, at de håndflader er ru som sandpapir.

En kat kommer op ad trappen til terrassen og hopper op på mandens skød. Han lyser op i et smil og aer den kærligt med sine kraftige hænder.

De hygger sig gevaldigt, og det er tydeligvis ikke første gang – det ligner et ømt ritual. Katten finder sig i alt. Den er stor, og dens blanke pels tyder på regelmæssig børstning.

Manden lægger katten over på stolen ved siden af og går ind og betaler. Katten ligger stille på mandens jakke. Da han kommer ud, tager han jakken over den ene arm og katten over den anden.

Katten hænger som et badehåndklæde over underarmen, helt slap med dinglende forben og bagben.

Og så går de hjem.

 

Katten til slutning på den historie

3 svar

Katten, der indlogerede sig i går, blev i dag genforenet med sin familie, men vi glemmer ham ikke foreløbig. Det er der en grund til.

Katten Petersen

Vores uventede asylsøger, den hvide kat med et gult og et blåt øje, blev fodret af i morges, og han var også lige en kort smut udenfor.

I går aftes så han interesseret og erfarent til, da Helle hældte kattegrus i en vaskebalje, så den side af sagen følte vi os ret sikre på, da vi tog på arbejde i morges. Med rettidig omhu lukkede jeg dog døren til stuen.

Jeg ringede til Kattens Værn op ad formiddagen, og vi blev enige om afhentning. Tid skulle aftales senere.

Lidt senere blev jeg så ringet op af kattens glade ejer. Hun havde ringet til Kattens Værn umiddelbart efter mig, og med den undvegnes særlige kendetegn var der ikke noget at tage fejl af. Vi aftalte, at hendes mand skulle hente kræet senere på dagen.

Jeg købte en bid kattemad på vejen hjem. Missen var meget glad for at få selskab og var også meget sulten. Vi legede lidt, og så var det tid til en spindende hyggestund på mit skød.

Katte er slet ikke troløse. Tværtimod nærer de den største hengivenhed for madskålen og den person, der fylder den op.

Kattefar kom som aftalt og fortalte, at det kærlige kræ hedder Petersen og har tabt sig en del. En betænksom flaske rødvin overlod pladsen i kassen til Petersen, og vi tog afsked. Det var hyggeligt at have Petersen på besøg. Han er en sød og kærlig kat.

Lige nu ærgrer jeg mig bare over, at jeg ikke også lukkede døren til soveværelset, for Petersen var åbenbart ikke så fortrolig med kattegrus, som han bildte os ind. Han har tisset en ordentlig tår på min dyne, og det stinker!

Dynen hænger nu og hørmer i kælderen, og hvad jeg gør ved den, ved jeg ikke. Katten til slutning på den historie!