Tag-arkiv: Kat

Kattens usvækkede kærlighed

Vi håbede, at vores ferie ville få katten Tot til at tabe modet og forlige sig med sin familie og navnet Hugo, men nu er han tilbage igen.

Katten TotFør ferien i september skrev jeg om det kattens dilemma, Tot havde bragt os i, fordi han forfærdelig gerne ville flytte ind hos os og hedde Tot i stedet for Hugo.

Vi håbede, at godt to uger med en lukket dør ville få ham til at tabe modet og forlige sig med familien, men da vi kom hjem, var der fantastisk vejr til at sidde ude, og gæt hvem der kom på besøg: Tot.

Han var velnæret og havde fået et lyserødt halsbånd med små rhinstene, men hans brændende ønske om at flytte ind var usvækket, og han bebrejdede os ikke det mindste, at han var gået forgæves i næsten tre uger.

Han fik at vide, at han skulle gå hjem at spise, og det gør han sikkert også, men han dukker jævnligt op og gør sig lækker. Han hopper op på sålbænken uden for køkkenet, kigger ind på os og mjaver indtrængende.

Han er så fysisk kontaktsøgende, at der nok ikke er meget kæleri derhjemme. Søndag var han hos os det meste af dagen, og først efter flere timers nærkontakt og kælen, faldt han med et suk til ro i en lænestol.

Han øser så uforbeholdent af sin kærlighed, at vi kun kan gengælde, så vi er selv skyld i det – jeg ved det godt. Men selvom Tot ønsker et fast forhold, det altså blive ved besøgene.

Vi får se, om den hjemlige radiator kan holde på ham, når det bliver rigtig koldt. Jeg tror ikke, de har sat varme på endnu.

Relateret:

Et kattens dilemma

Det er svært at skrive blogindlæg med en kærlig kat på skødet. Katten har truffet sit valg, men hvad gør vi? Det er et kattens dilemma.

Tot

Jeg lover, at dette er foreløbig sidste kapitel i historien om katten, der hellere vil hedde Tot end Hugo, men Tot har valgt, og spørgsmålet er, om vi har noget at skulle have sagt.

Vi har ikke fodret ham i dagevis (den lille bitte stump ribeye steak i går var ikke foder), men alligevel vender han tilbage hver dag. Så sent som i morges kom han ind af den åbne terrassedør og hoppede op til Helle i sofaen. Han er her stadig.

Ind imellem tigger han hjerteskærende om mad, men han får ikke noget. Jeg har lige indtaget en leverpostejmad i smug for ikke at starte jammermusikken. Snart skal vi jo også ned, hvor kattene siger ”kali mera-iau,” og huspasseren skal nok lade være med at fodre ham.

Tot har tydeligvis truffet sit valg og forsømmer ingen lejlighed til på kattevis at markere os og matriklen som sin ejendom. Der er jo heller ingen grund til at benægte, at han har taget os med storm.

Vi må se, om han giver op, mens asylet holder ferielukket. Hvis ikke, er vi i et kattens dilemma og må snakke med Hugo-mor. Der er en pige i nabolaget, som savner ham meget.

Men hvad hjælper det, hvis katten ikke vil være der? Hvis den er træt af at hedde Hugo som et tegneseriejungledyr og meget hellere vil hedde Tot?

Suk!

 

Er katte troløse?

Den hjemløse kat, Tot, kom nu både morgen og aften, og han manglede vist kun en formel invitation i at flytte ind permanent.

HugoEn morgen klatrede han sågar op på halvtaget over udestuen/køkkenet og mjavede, fordi han kunne se lys på førstesalen. Helle lukkede ham ind af vinduet, og så blev han fodret af.

Hver eftermiddag mellem 16 og 16:30 kom han løbende over græsplænen, mens han hilste højlydt og fortalte, hvor tilfreds han var med maden og vores selskab. Tot er en meget snakkesalig kat – meget sød og meget venlig.

Han havde fundet sin foretrukne stol i stuen og færdedes hjemmevant i huset. Det kunne ikke blive ved at gå. Nogen måtte savne ham forfærdeligt.

Helle ringede til Kattens Vel, og de kom med en transportkasse. Aftalen var så, at vi skulle stille ham udenfor torsdag morgen, så ville de hente ham.

Læs resten