Vi sidder i flyveren fra København til Aalborg. Der er varmt i kabinen, og jeg lukker øjnene og døser. Så hører jeg Jørgens stemme.
Jørgen er en kollega. Jørgen er ikke hans rigtige navn; jeg vil ikke bringe ham i forlegenhed.
Da han siger noget igen, kan jeg retningsbestemme lyden. Han sidder på rækken foran, ved vinduet i den anden side. Stubbene på hans barberede isse er synlige over stoleryggen.
Jørgen rejser af og til i embeds medfør, og pigen ved hans side er måske en fra afdelingen. Jeg kender hende ikke, men hun er nydelig: halvlangt, lyst hår, fine træk og hvid skjortebluse.
Sig mig, sidder de ikke og fletter fingre? Jo, det gør de sgu! Det er ikke til at tage fejl af hendes spinkle, hvide hånd og hans mørkere pølsefingre.
Nå, så Jørgen har noget kørende! Det kommer bag på mig, men det er ikke første gang. Der kan sladres i måneder, før jeg tilfældigvis hører om det, alle andre ved.