Hvis man lader som om, man bare skal have tiden til at gå, synkroniseres pulsen med det lokale tempo, og man får stedet ind under huden.
Som i Venedig er der mange dagturister her i Ortigia på Sicilien, og det er der ikke noget at sige til, for den gamle by har en flot domkirke og domkirkeplads, og der er Aretusa-kilden og resterne af et antikt Apollontempel, og, og, og …
Hvis man drøner rundt for at se så mange seværdigheder som muligt på den afmålte tid, får man glimt af, hvordan grever og baroner levede i middelalderen, og hvordan kirken har puget rigdomme til sig gennem århundreder; men man risikerer at misse nuet og livet i dag.
Det er derfor godt at lade som om, man har set alt, som er ”værd” at se, og bare lade sig lede af tilfældighedens kompas i stedet for guidebogen.