Pludselig kan vandhanen i køkkenet kun svagtisse. Hvad er der sket? Er den gal med hanen, eller…?

Jeg lukker for den spinkle stråle og farer ned til vanduret i kælderen. Nej, det står helt stille, så ingen rør fosser i det skjulte.

I badeværelset på 1. sal kommer der slet ikke vand. Trykket kan ikke løfte de ekstra meter.

Køkkenhanen pibler stadigt svagere, og vi begynder at hamstre i spande og skåle. Hvem ved, hvornår vandet forsvinder helt, og hvornår det kommer tilbage?

Sidst vi fik skiftet vandur, antydede blikkenslageren, at stikledningen ude fra vejen led af åreforkalkning. Har den mon fået en blodprop?

Mens vi spiser, tænker jeg på, hvornår blikkenslageren mon kan komme, og hvad vi skal gøre indtil da uden vand. Og hvor er det træls, hvis der skal graves op.

Jeg håber så inderligt selvisk, at det er vandværkets pumpeværk eller sågar et ledningsbrud, så hele bydelen er tørlagt. Bare problemet ikke er her i huset.

Da de sidste tortellini er gledet ned, er vandtrykket gledet op. Alt er normalt igen. Pyha!

Jeg ved nu, at vandtryk og blodtryk er omvendt proportionale.