Hvad gør man, når den optøede nakkefilet viser sig at være oksetykkam? Det er jo for sent at give fruen læsebriller på!
Forleden havde min lille lyse sambo taget en klump nakkefilet (af gris) op af fryseren, og planen var en gryderet med svampe. Da jeg luntede i køkkenet og pakkede nakkefileten ud, forvandlede den sig til oksetykkam.
Jeg meddelte, at vi kom til at spise sent. Tykkam kræver nu engang mere tid end nakkefilet.
Som et velment råd foreslog jeg også brug af læsebriller i fryseren, men fruen bedyrede, at forvekslingen havde helt andre årsager.
Tykkam tilberedt som nakkefilet i svampesauce
Nogle tørrede italienske porcinisvampe kom i blød, og jeg skar kødet (ca. 700 gram) i mundrette bidder.
Porcinisvampe ligger i blød
Mens kødet brunede i portioner, hakkede jeg et løg og rengjorde den store bakke champignons, som var rodskårne af nogle (formentlig) lavtlønnede polakker.
Da kødet var færdigbrunet, fik svampe og løg lov at smage lidt varme (svampene ikke så meget).
Herefter tilsatte jeg i tilfældig rækkefølge:
- Iblødsætningsvandet (de tørrede svampes).
- Et skvat fløde.
- 2 små kviste rosmarin.
- 1 tsk. Dijonsennep.
- Et skvat hvidvin for syrebalancen.
- Salt + peber
og lagde så låg på.
Efter en halv time havde champignonerne afgivet væde, og det var ikke nødvendigt at supplere.
Efter 2½ times simren og en forret var kødet mørt, og retten kunne efter jævning og tilsmagning serveres med jasminris og en til lejligheden nedkølet hvidvin.
Har du ikke italienske porcini, kan tørrede Karl Johan eller lignende selvfølgelig sagtens bruges. De yder aromatisk assistance til de lidt generte champignons.
Oksetykkam tilberedt som nakkefilet i svampesauce er faktisk rigtig godt. Så godt, at jeg trækker det med læsebrillerne tilbage. Det kan der kun komme flere nye og spændende retter ud af.
Dine italienske svampe ligner til forveksling vores Karl Johan – mon ikke det er én og samme svamp, der er tale om?
Retten lyder godt – du ved nok, at de største opfindelser ofte kom til verden ved en fejltagelse af en eller anden art?
Jeg har læst lidt tilbage og stornød din ordleg med stednavnene på din eksotiske sprogrejse.
@ Ellen
Ja, for mig har porcini også altid lignet Karl Johan (i såvel smag som udseende), og foranlediget af din kommentar blev jeg energisk og googlede det latinske navn. Ganske rigtigt: begge er “Boletus edulis”.
Så “forskellen” er nok mest, at svampen (med rette) er utroligt populær i Italien, indgår i mange retter og kan købes (tørrede) på hvert gadehjørne til priser, som er svimlende langt fra dem, man må betale i Danmark. En pænt stor pose koster typisk omkring 10 euro, og der er til MANGE retter, da en lille smule giver meget stor smag. Det er nok en af de bedste souvenirs, man kan hjembringe!
De polske champignoner købte jeg også, nøiii hvor var de flotte, og velsmagende. Jeg kan godt bruge den slags opskrifter: Oksetykkam tilberedt som nakkefilet
Det er mest det med bruning i portioner og simring i 2.5 time som jeg hæfter mig ved, det føles som en velkommen bekræftelse af min fornemmelse for kødtilberedning! Det med syrebalancen er nyt for mig. Sambo fortjener vist noget knus og rosmarin
@ Donald
Ja, det er egentlig synd for de danske champignonavlere, men det er kvalitetens og prisens hårde lov.
Ofte smager det jo bare godt med et skvat vin i maden, og så lyder det så seriøst at sige “syrebalancen”; men jeg tror faktisk, den holder i såvel by- som gryderetten. Alkoholen damper selvfølgelig af, og tilbage har man vinens sødme og syrlighed, som giver lidt friskhed og et løft.
Har du tænkt over, hvorfor polske champignon er billigere end danske ?
Det er ikke kun den lavere løn til de ansatte, men også et meget friere forhold til sprøjtemidler. Polske avlere bruger midler, der er forbudt for danske avlere. Bla. midler, der giver længere holdbarhed til varen i butikken. Er det kvalitet for dig, så siger jeg : værs’go og spis.
Alt har sin pris !
@ Birgitte
Det med lønnen er universelt og gælder alle varer, hvadenten det er champignons fra Polen, sko fra Kina eller containerskibe fra Korea. Sådan er det bare.
Derimod vidste jeg ikke, at også polske champignonavlere bruger stoffer, som ikke er godkendt i Danmark. Det er dog ikke overraskende. Det gælder for mange fødevarer produceret i EU, at DK har skrappere regler og/eller grænseværdier end EU som helhed.
Det er et reelt problem, som også har konkurrenceforvridende aspekter, men det må løses på EU-plan. Det løses ikke ved, at jeg undlader at købe tomater fra Sicilien, pebre fra Spanien, kirsebær fra Grækenland, agurker fra Holland, champignon fra Polen osv. osv.
Jeg vil hellere risikere et lidt højere indtag af pesticider end vitaminmangel.