Min oldefar var indremissionær blandt fiskerne på Thy, Thyholm og Mors. Altså min farfars far – ikke ham der blev myrdet af en bankrøver.
Da jeg læste Hans Kirks ”Fiskerne” første gang, vidste jeg ikke, at min egen oldefar var drivkraft bag skabelsen af de missionske mørkemænd.
Jesper Nielsen hed han og stammede fra egnen omkring Varde. Jeg har kun et dårligt billede, som antyder et stort firkantet fuldskæg, men i ”Kun god er Gud” (1923-1926) beskrives han som:
En lille tætbygget, hjulbenet Mand, rank og stout, der nok kunde se lidt hoven ud…
Han må have været en ildsjæl, for i 1876 sendte missionens leder, Vilhelm Beck, ham til Thyholm.
I ”Den indre mission i SYDTHY” (A. Christensen 1932) står bl.a.:
Den 8. november 1876 kom Jesper Nielsen til Lyngs som indremissionær og fik sin virkekreds på Thyholm, Thy og Mors. Nu blev der glæde blandt de hellige. Møde på møde blev holdt i hjemmene, og mange blev omvendt. Da sognepræsten og kapellanen var modstandere, blev det J.N., der blev sjælen i alt arbejde.
I starten gik det nu ikke så storartet med rekrutteringen, som ovenstående lader forstå. Først efter en stormkatastrofe i 1885, hvor 8 fiskere druknede ud for Nørre Vorupør, kom der for alvor gang i sjælefangsten.
Katastrofen blev et vendepunkt i de små fiskersamfunds historie. Det kan man bl.a. læse om i ”De åndelige vækkelser i Vangsaa” af Edith Trab Skovdal, 2005.
Hun fortæller også fængslende om fiskernes drikkeri og barske levevilkår, og forklarer således, at der var flere grunde til, at vækkelsen fik fodfæste på netop denne egn.
Og så taler man om, at fundamentalisme er fremmed for Danmark!
Jesper Nielsen havde et svagt helbred og døde i 1896. Han efterlod hustru og fem børn.
Min farfar var yngste barn, og jeg husker ham, fra da jeg var dreng. Han virkede ikke spor hellig på mig, og da jeg bestemt heller ikke har hang til andagt og spægelse, er det nok ikke arveligt.
@ Deborah
Kristendommen er vel ekspansiv i sin selvforståelse: “Gak ud og gør alle folkeslag til mine disciple,” eller hvordan det nu er.
Jeg respekterer deres ret til at tro, hvad de vil, og ville blot ønske, at de respekterede mit ønske om at at holde sig fra min dørklokke og lade mig gå i fred i gågaden.
Men i dag er der ikke kun kristen mission; nej nu skal vi også mere eller mindre tvangsfrelses til at blive sundere, dyrke mere motion, forsage sprut og smøger osv. Hele landsbyer sættes på skrump i landsdækkende TV, og folk, der modsætter sig “frelse”, marginaliseres næsten som pariaer.
Jeg synes, det er udtryk for en stigende og meget ubehagelig form for intolerance. Som du siger: “Hver må finde sin vej til et godt liv…”
Det er sjovt at læse. Begge mine forældre er fra Thy, og min far har gået i skole i Lyngs 🙂 Jeg ved min mors familie var meget kristne og også mormor og morfar. Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan min mors forhold til den slags var, men jeg tror ikke, min far har noget forhold til det.
Jeg selv gik på katolsk skole, og har fået det i så rigelige dose, at jeg i første omgang gik helt i den andden grøft. Senere fandt jeg min tro på Gud og det Guddommelige og spiritualitet, dog uden at henholde mig til en relgion.
Jeg har aldrig forstået det med at missionerer, og synes det er helt forkert faktisk. Hver må finde sin vej til et godt liv og tro er noget dybt personligt.