Home > Rejser > Italien 2007 > Trastevere, Campo dei Fiori og Monti

Morgentur til Trastevere

Naboens vækkeur ringer kl. 6. Det danske selskab skal sikkert på kirke-crawl igen. Vi så dem i går eftermiddags gå ind i en sidegade-kirke. De så varme ud, og den ene pater havde løsnet sit gejstlige kravetøj.

Via Cavour er et trafikhelvede ved halvnitiden, og luften er kvalmende af udstødningsgasser. Busserne fra Termini overfyldes fra start, men vi er heldige og får siddeplads tæt ved udgangen. Fra Argentinapladsen går sporvognen til Trastevere.

På vores første ture til Rom i 2001 og 2003 faldt vi pladask for Trasteveres maleriske charme. Senere blev det lidt for meget med turistplat, gøgl og tiggeri - i hvert fald om aftenen. Men om dagen, før forlystelseslivet starter, er der stadig noget af charmen og autenciteten i behold.

I Via della Lungaretta, Trasteveres forlystelses-arterie, ligger der dynger af skrald efter weekendens udskejelser. Fejemænd arbejder på at gøre kvarteret præsentabelt til en ny invasion, og bortset fra fejemaskinen er her idyllisk fredeligt.

Vi slår os ned på caféen lige overfor museet på Piazza s. Egidio. Folk drikker morgenkaffe, spiser en cornetto og læser dagens avis. Et par stilethæle krydser forsigtigt den brostensbelagte plads.

Det viser sig, at museet har lukket mandag, så det bliver i stedet til en slentretur i det maleriske kvarter. Bydelen er først ved at vågne nu. Brosten spules med haveslange, og glaspartier i de små butikkers facader poleres. To mænd spiller kort på en bænk, og en ældre dame har sat en stol ud på gaden og læser avis. Jeg har ikke bemærket det tidligere, men ser nu at der er graffiti overalt.

Klik for større billede

Campo dei Fiori

Sporvognen kører tilbage til Argentinapladsen, og herfra er der ikke langt til Campo dei Fiori. Vi må beundre de flotte grøntsager; peberfrugter i skarpe farver, spæde grønne bønner, mange slags tomater, krydderurter, kirsebær, zucchini-blomster, friske porcini-svampe, appelsiner til 1 € kiloet og meget mere. Når man går rundt og ser på denne herlighed, savner man et køkken.

Efter en paninofrokost på Caffé Fantini er det siestatid. Rengøringspersonalet er ikke helt færdigt, men vi beder dem springe over sengeredningen - det tjener ligesom ikke noget formål. Senere, da jeg vender tilbage efter en tur på netcaféen, sporer jeg en tydelig duft af chlor på gangen. Der gøres grundigt rent her.

Eftermiddag i Monti

Det er varmt, men jeg er rastløs, så vi går hen om hjørnet til Caffe Fantini og sætter os udenfor. "Vin og vand, tak". Pladsen og bordene skråner så meget, at et glas ikke kan fyldes helt. "Ned med forkølelsen!" På gadehjørnet arrangerer kvarterets gademusikanter en jam session. De spiller tydeligvis for fornøjelsens skyld.

En stor krageunge sidder og ser syg ud. En dame prøver at give den lidt vand, men den flakser op på et dørtrin foran en lukket butik, hvor der sidder to mænd. Den ene kæler forsigtigt for kragen, der sidder helt stille og kryber sammen. Da en herre kommer for at åbne butikken, må de alle tre flytte sig. Kragen flakser og humper ind under en bil.

Nabolaget er et gammelt kvarter og har patina. Der er parkerede biler og scootere overalt, så man må gå på selve gaden, og når der kommer en bil, må man træde til side. Sidespejlene på de parkerede biler er foldet ind for ikke at blive klippet. Da disse gader blev anlagt, var biler et fremtidsfænomen.

Vi kan ikke lige finde det trattoria, vi besøgte i 2005, og som vi havde planlagt at besøge igen, så vi må finde på noget andet. Men først skal vi hjem og svale af. Klokken 18:30 returnerer vi til Piazza d. Madonna dei Monti og sætter os udenfor den vante bar, La Piazzetta. Ungerne spiller bold på pladsen. Folk sidder på springvandets kant, og endnu flere sidder på fortovscaféen overfor vores. Flest romere, men også enkelte turister.

Bokseren og blodhunden fra i går kommer igen forbi med deres mennesker i snor, og en gademusikant spiller harmonika. Et par stilethæle glider rutineret hen over brostenene som på luftpude.

To kameraer med et asiatisk filmhold og højt hævet mikrofon på en stang følger forpustet en asiatisk mand, der går hurtigt og ser sig om fra side til side. Det summer af børneråb og italiensk konversation, og dér går en korpulent mand i fodboldtrøje langsomt med en gammel dame ved sin side. Med den ene hånd holder hun hans arm og med den anden sin stok. Det er normalt, at døtre og sønner "lufter" de gamle ved denne tid.

De tabte cigaretter

Helles falkeblik spotter en pakke cigaretter under en stol på baren overfor. Ved det ene bord sidder to italienske piger og ved det andet et japansk par. Helle presser og siger, at nu skal jeg gå over og være galant, men jeg vil først se, hvem pakken tilhører. Hvis cigaretterne tilhører nogen af dem, der sidder der, kan det ikke vare længe.

Der gør det heller ikke. Kort efter går den ene italienske piges hånd på opdagelse i tasken. Veninden har fortsat hendes udelte opmærksomhed, og højrehånden har for længst lært at klare denne opgave uden hjælp.

På et tidspunkt rapporterer hånden tilbage, at opgaven ikke kan løses, og pigens fokus skifter fra veninden til tasken. Selv veninden begynder at rode i sin taske. Der er ikke længere tvivl om cigaretternes rette ejer.

Jeg går derover og afbryder den nu febrilske eftersøgning med at spørge rygeren, om hun taler engelsk: "Parla inglese?" Hun svarer: "Si", og det gør det jo noget nemmere at forklare, at smøgerne ligger under venindens stol. Da jeg sætter mig, vinker de taknemmeligt med store smil.

Ristorante Gli Angeletti

Vi får bord udenfor Gli Angeletti lige om hjørnet. Helle får spaghetti ametriciana og jeg pasta med kaninragout og porcini-svampe. Til hovedret får Helle beef Angus med porrer i gorgonzola-sauce, og jeg får mør gris med kartofler og løg. Maden er rigtig god, men tjenerne er langsomme. De farer rundt, men får ingenting fra hånden. Regningen lyder på 67,5 €, og vi skulle have bestilt den sammen med maden.

Da vi går, står der folk og venter på et ledigt bord. (P.S. Vi besøgte Gli Angeletti igen i 2010. Måske stedet har fået nye ejere - det var meget skuffende, og vi vender ikke tilbage.)