Home > Rejser > Italien 2007 > Rom er god mod forkølelse

Rom er god mod forkølelse

I dagevis har vi skålet og sagt: "Ned med forkølelsen", og det har virkelig hjulpet: Helle er næsten symptomfri.

Da jeg vågner, er mit hoved toptungt som en snurretop og bristefærdigt som en moden blomme. Forkølelsen galopperer, og jeg trives afgjort bedst i vandret stilling. Den planlagte udflugt til Albano i bjergene aflyses.

Kvart i 10 begynder rengøringspersonalet at rumstere, og vi går ud for ikke at være i vejen. Skråt overfor Santa Maria Maggiores hovedindgang er der et velassorteret supermarked i kælderen.

Her køber vi først og fremmest papirslommetørklæder, men også tørrede porcini-svampe af god kvalitet til kun 5,99 € for 100 gram. Det er 4-5 € billigere end på Campo dei Fiori, hvilket man kun kan beklage.

Caffe Fantini byder på skygge, kaffe og ikke mindst mulighed for at sidde ned. Vi slår en time ihjel og er tilbage på hotellet 11:30. Heldigvis er de færdige med værelset, så jeg kan genindtage den vandrette stilling.

Betalingsvanskeligheder

Vi skal videre i morgen, og ved sekstiden går jeg ned i receptionen for at betale hotelregningen. Det giver straks problemer: deres antikverede apparat som tilsluttes et telefonstik kan ikke læse mit VISA-kort. Han prøver flere gange at polere magnetstriben mod silkeslipset, men lige lidt hjælper det.

Surt show - vi har ikke 570 i kontanter. Jeg går hen til banken om hjørnet og hæver uden problemer 250 €, men mit forsøg på at gentage succesen i en anden automat skydes lakonisk ned med en besked om, at min kredit for i dag er opbrugt. Fnys! Her er sgu' ikke tale om kredit - der er kold kasse på kontoen - men det er selvfølgelig for at minimere bankens tab ved misbrug.

Jeg vender tilbage med 250 penge i knitrende sedler, men det overbeviser ikke receptionens maskine om, at kortet er ok. Nå, men så kan Helle da hæve 250 på sit kort, og så har vi nok med det løse. På vejen ud prøver vi lige kortet en gang mere i receptionen, og nu kan det pludselig godt læses. Formentlig har der været tale om klumper i den antikverede modemforbindelse.

På højkant

Rom er god mod forkølelse, men en stor fadøl på Piazza d. Madonna dei Monti er heller ikke ringe, når man har lidt ondt af sig selv.

På pladsen er en lille demonstration i gang. De lokale protesterer mod den tætte trafik i kvarteret, samler underskrifter og uddeler operationsmasker mod luftforureningen. "Via del Boschetto er ingen motorvej" og "Trafikken dræber forretningslivet" er blandt plakaternes slogans. Det hele er meget fredeligt, og to carabinieri går rundt og hyggesnakker med beboerne.

Planen var at besøge restauranten med gårdhave i Via Boschetto, men vi falder i stedet ind på Vecchia Trattoria, hvor vi spiste en enkelt gang i 2005. Vi er de første gæster. Familien sidder samlet ved et bord foran køkkenet, og nu må den i arbejde. Teenage-sønnen tager imod vores bestilling, mor kommer med brød og grissini og far smider et par ekstra brændeknuder i stenovnen.

Helle får hjemmelavet tagliatelle med bacon til forret og jeg en ordentlig skudefuld grøntsagssuppe. Karaflen med husets røde er meget sympatisk afkølet. Helles hovedret er mixed grill, og jeg får en bøf, Bistecca di Manzo. Bøffen er enorm og desværre helt gennemstegt. Helles mixed grill er glimrende, og vi deler en salat. Der er langt mere kød, end vi kan spise, så vi nøjes med kaffe og grappa som afslutning.

I mellemtiden er nogle lokale faldet ind. Dem ved siden af os får pasta med muslinger og taler ustandseligt i mobiltelefon. En enlig mand i tyverne ved et andet bord bliver færdig. Han betaler og får sat proppen i flasken, så han kan tage resten af vinen med hjem.

Vi bonnes for beskedne 47,5 € og tager også hjem.