Home > Rejser > Italien 2007 > Strejftog i Pesaros centrum

Strejftog i Pesaros centrum

Jeg vil en tur op i byen, og Helle vil helst finde en skyggefuld bænk nær havet og læse. Vi aftaler at mødes ved globen eller på værelset.

Omkring den gamle synagoge er der små gader, hvor nogle har jødisk klingende navne. Husene er små, og mange er misligholdte. Bortset fra vedligeholdelsesstandarden er kvarteret ikke ulig Aalborgs gamle centrum i kvarteret omkring Hjelmerstald; husene er malt i forskellige farver, der er blomster og gaderne er brolagte. Der er en del småforretninger.

Jeg får en kaffe på Carlos Bar på corsoen. Museernes åbningstider noteres ned for senere besøg. Palazzo Ducale rummer nu offentlige kontorer, og man kan tilsyneladende ikke komme ind og kigge. Der står i hvert fald noget bøst på et skilt, og en uniformeret vagt sidder i et lille skilderhus.

Klik for større billede"

På corsoen står en gammel mand i sort frakke og en hat, som går op i en spids, gråt viltert hår og fuldskæg. Han tigger med et messende tonefald og ligner en troldmand fra Ringenes Herre.

Jeg passerer den gamle fæstning, som er omkranset af en nu tør voldgrav. Der er renoveringsarbejde i gang, og plankeporten tyder på, at den ikke er tilgængelig for besøg. På pladsen bagved finder jeg stoppestedet, hvor man kan hoppe på bussen til Urbino. Faktisk er der to stoppesteder, og det er ikke indlysende, hvilket man skal vælge for at komme til Urbino. Jeg ryger derfor en pibe, til jeg har konstateret, hvor busserne som kommer fra stationen holder ind.

På turistkontoret spørger jeg, om man kan købe billet i bussen, eller om den skal købes forinden. Damen fortæller, at man godt kan købe i bussen, men at det koster ekstra. Det korte af det lange er, at man lige så godt kan køre fra stationen.

Helle sidder ved globen. Hun har skiftet bænk et par gange, når solen flyttede sig.

Efter siestaen går vi en lang tur i byens centrum. I det nordvestlige hjørne er husene mere ydmyge, og det er beboelseskvarter. Hvor corsoen ender, står et stort og stateligt hus forladt og i forfald. En lang mur spærrer for adgang til en lukket have.

Vi får kaffe hos Carlo og senere et glas hvidvin på Piazza Lazzarini. Hvidvinen er ikke noget særligt, men serveres med et stort opbud af snacks. Det er en sær idé: man bestiller et glas vin og får et helt måltid. Der er små stykker brød med oliven, pølse- og ostehumpler, oliven, nødder m.m. I Italien er det ikke unormalt, at man får en lille skål med peanuts, chips eller salte småkiks, men her i Pesaro er det gået helt over gevind nogle steder. Det må være et alibi for at drive prisen i vejret, og vi får ingen kvittering.

Aftensmad på Da Sante

Vi runder hotellet og går så på fiskerestauranten, Da Sante, hvor vi spiste den første aften. Udefra ser restauranten lille og beskeden ud, men indenfor er der faktisk meget plads.

Helle er ikke specielt sulten og får en stor portion pasta med muslinger, rejer, jomfruhummer og sprutte. Jeg får mixed grillet fisk med salat. Til dessert 2 x citronsorbet. For dette inkl. vin og vand bonnes vi for beskedne 31 €.

Klik for større billede

Stedet er næsten fyldt med lokale, og de færreste bestiller fra spisekortet. De fleste starter med et bjerg af blåmuslinger, og så går det ellers slag i slag. Fjernsynet kører under loftet henne i hjørnet.