Rejsebeskrivelse fra en ferie i Rom, Pesaro og Venedig. Lørdag 09.06.2007.

Ferie i Rom

Leonardo ekspressen fra lufthavnen kører ind på Roms banegård, Termini, kl. 12:10. Vi er i Rom igen og skal være her i fem dage, før turen går videre til Pesaro og Venedig på Adriaterhavskysten.

Hotel Domus Nova Bethlem ligger indenfor gåafstand på Via Cavour. Vi får straks vores værelse og går ud for at finde et frokoststed.

Forfulgt af præsident Bush

Carabinieri

Det vrimler med kampklædt politi fra alle grene af korpset ved Santa Maria Maggiore. De sortklædte carabinieri med skudsikre veste og maskinpistoler giver mig myrekryb. Hvad mon der foregår?

Et elektronisk skilt ved et busstoppested giver forklaringen: præsident Bush er i Rom. Hvorfor forfølger han os? Sidste sommer kunne han heller ikke holde sig væk, da vi var i Budapest.

Vi slår os ned foran en café med udsigt til den imposante kirke. De paramilitære carabinieri besøger caféen i hold og får kaffe eller is ved baren. De har intet at lave og får vel tiden til at gå med at sammenligne knipler.

På sin vis føler man sig tryg - jeg gad nok se en lommetyv arbejde her - men på den anden side tør man jo dårligt slippe en vind af frygt for omgående at få næsen boret ned i fortovet af 10 granvoksne betjente. Det kulørte halsbind er dog et forsonende træk ved de fascistoide uniformer, og flere af betjentene gemmer en vandflaske i hjelmen, der hænger i bæltet.

Retræte

Bus efter bus udspyr sin last af kampklare betjente, og vi indleder uden pludselige bevægelser et tilbagetog ned mod Piazza d. Madonna dei Monti, hvor Bush og hans efterfølgere næppe vil komme i denne mellemistid.

Pace-flag i Monti

Der er rart i det gamle Monti-kvarter: malede gamle huse med skodder, brostensbelagte gader, værksteder og små forretninger. Det er varmt nu, og ved tretiden er vi hjemme til siesta godt møre efter en tidlig start på dagen.

Portieren spørger, om jeg taler italiensk. Jeg svarer: "Un pocino" (en smule), og så fortæller han, at hotellets døre vil være låst i nogle timer, fordi en demonstration skal passere forbi. Han beklager meget, men det kan være en smule farligt. Jeg har lyst til at skælde ud på Bush, men svarer at det ikke gør os noget, for vi skal holde siesta. "Ah, siesta!", siger han misundeligt.

Demonstration

Vi klatter hurtigt i søvn. Ved femtiden vågner jeg ved larm i det fjerne og går ud på gangen, der har vinduer mod Via Cavour. Demonstrationen passerer lige under os. Det minder mest af alt om en blanding af karneval og folkefest. Der er de sædvanlige bannere og paroler, men også åbne lastbiler med musikanlæg og en hale af dansende demonstranter.

Demonstration i Rom Demonstrationstog i Rom Carabinieri dannede bagtrop
Klik for større billede

En dansk dame ved vinduet spørger, om det var mig, der snakkede italiensk med portieren. Det bekræfter jeg og undlader at påpege, at det nu mest var portieren, der snakkede. Til dem havde han forklaret på engelsk, at der ville komme en "strejke".

Demonstrationen er godt en time om at passere og får karnevalet i Aalborg ("Nordeuropas største") til at ligne en børnefødselsdag. Kampklædte carabinieri i geledder og en kortege af pansrede hollændervogne danner bagtrop.

Aftensmad på Ristorante La Carbonara

I sin bog "Spisesteder i Rom" har Helge Kamp anbefalet Ristorante La Carbonara. Den ligger i kvarteret, så vi stikker hovedet ind og bestiller bord til klokken halv ni. Jeg ved af erfaring, at "Bentzen" er et helt umuligt ord for italienere, så da tjeneren spørger, hvilket navn han må skrive, siger jeg: "Petersen". Han skriver "Petersson", og det er godt ramt.

På Piazza d. Madonna dei Monti bestiller vi et glas vin på fortovscaféen La Piazzetta. Her er tæt romersk stemning. De lokale går deres passegiata (promenade), mødes, snakker og får sig en forfriskning. Turister er klart i undertal. Vi skåler og siger "Ned med forkølelsen!", for Helle er knap kommet sig over den snue, der slog hende i brædderne midt på ugen.

På La Carbonara placeres vi ved et lille tomandsbord og får straks serveret frisk brød og vand. Vi bestiller (selvfølgelig) spaghetti carbonara som forret og noget tyndt skåret oksekød i balsamico-sauce som hovedret. Hertil grønne asparges, tomatsalat og husets røde.

Spaghettien er fin og kødet pikant, om end saucen er lige vel eddike-skarp for vore ganer. De grønne asparges er kogt totalt slatne og er blødere end spaghettien - meget ringe. Vi bonnes for 52 ?.

Aftenen er lun og fløjlsblød, da vi spadserer hjem.


Herunder er links til de følgende sider, men du kan også navigere fra menuen i top og bund.