Etårige krydderurter – bien og blomsten

Jeg har tilbragt megen tid i uddannelsessystemet, men har aldrig gået i planteskole, og det var nok derfor, det gik galt.

For 17 år siden købte vi hus, og et par år efter havde jeg min krydderurteperiode. I et sirligt opdelt bed voksede timian, citrontimian, purløg med hvidløgssmag, estragon, løvstikke, salvie og persille.

Jeg såede også kørvel og oregano. På frøposerne stod, at planterne var etårige. Det ærgrede mig lidt, at man skulle så hvert år, men på den anden side var det da fint, at planterne ryddede op efter sig.

Urterne trivedes, og vi nød friskkrydrede retter. Oreganoen manglede lidt Middelhavs-smæk, men så brugte man bare lidt mere.

Sommeren gik på hæld, og vi søgte indendørs.

Næste forår spirede den etårige kørvel og oregano minsandten frem igen. Det viste bare, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser.

Kørvelen blev tilmed højere og kraftigere end før, og oreganoen vandt også i frodighed. Hen på sommeren satte kørvelen fine blomsterskærme, og oreganoen fik klaser af bittesmå lilla blomster, som henrykkede sommerfugle og bier.

Bi på oreganoblomst

Sommeren gik på hæld, og vi søgte indendørs.

I dag – mange år efter – har de etårige planter erobret det halve af haven. For blomster sætter frø og så fremdeles. De har nu henrykket generationer af sommerfugle og bier, så det ville næsten være synd at gå til angreb. Jeg ved heller ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre ved det udover at anskaffe en flammekaster.

Og således lærte jeg, at der er hold i den gamle historie om bien og blomsten. Hvis en plante skal forblive ”etårig”, skal den udryddes, når sommeren går på hæld.

1 thought on “Etårige krydderurter – bien og blomsten

  1. Pingback: Haven og havearbejdets voksende forbandelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.