Regeringen m.fl. siger, at nationens velfærd går fløjten, hvis vi ikke skaffer “flere hænder”. Allerhelst vil de afskaffe efterlønnen, men en forlængelse af arbejdstiden går også an.
Det er bizart og helt perspektivløst, at velfærdsgoder som efterløn og anstændig arbejdstid nu gøres til en trussel mod velfærden.
Det egentlige (og helt reelle) problem er, at der fødes for få børn, og at vi lever længere. Den danske fødselsrate er 1,8 barn pr. kvinde, og den skulle være 2,1, hvis befolkningen skulle reproducere sig selv.
Der bliver altså færre og færre danskere, og antallet af personer i den arbejdsduelige alder falder i forhold til antallet af pensionister. Denne udvikling vil fortsætte, medmindre fødselsraten stiger, og/eller der importeres mere arbejdskraft. Hvis ikke fødselsraten stiger, vil danskerne uddø som stamme. Det er logisk.
Det er derfor også logisk, at det ikke løser problemet med manglende arbejdskraft at afskaffe efterlønnen og forlænge arbejdstiden. Det hjælper kun kortvarigt. Det er så indlysende, at der må være en skjult dagsorden.
Den skjulte dagsorden er sikkert, at visse partier for enhver pris vil af med de velfærdsgoder (efterløn og kortere arbejdstid), som de og arbejdsgiverne altid har kæmpet mod. For dem er det vigtigere end at løse det virkelige problem.
Fut i forplantningen!
Hvis problemet virkelig skal løses varigt, skal vi sætte flere børn i verden og/eller importere mere arbejdskraft. Alt andet er dødsspiral.
Som sagt skal fødselsraten stige fra de nuværende 1,8 til 2,1, hvis befolkningen skal reproducere sig selv. Ellers uddør danskerne, og det kan hverken pensionsalder eller arbejdstid ændre på.
Det kan derfor undre, at kun få taler for at præmiere forældre, der sætter børn i verden. Det var ellers nærliggende.
Tænk hvis man var lige så villig til at fremme fødselsraten, som man er til at støtte bankerne under finanskrisen! Hvis blot en del af de enorme summer, man nu forærer bankerne, blev brugt som børnepræmier og til at aflaste børnefamilierne, ville det med sikkerhed sætte fut i forplantningen.
Det ville ganske vist øge samfundets forsørgerbyrde endnu mere i en periode, til børnene når den skattepligtige alder, men det var da til at overskue.
Sammenlignet med Sydeuropa, hvor fødselsraten ligger og skvulper på 1,3, er vi langt bedre kørende (oversigt over fødselsrater her).
Import af arbejdskraft
En anden eller supplerende løsning var at importere arbejdskraft.
Udenlandsk arbejdskraft udgør kun 3,4 % af den danske arbejdsstyrke, og det er langt mindre end i mange andre lande.
På denne side kan man se en statistik over udenlandsk arbejdskraft i procent af arbejdsstyrken:
- Luxembourg 57,3 %
- Australien 24,5 %
- Canada 19,2 %
- Schweiz 18,3 %
- ….
- Danmark 3,4 %
Listen nævner ikke De Forenede Arabiske Emirater. Iflg. Gulf News udgør udenlandsk arbejdskraft ikke mindre end 97,13 % af arbejdsstyrken i Dubai.
Andre lande importerer altså arbejdskraft i stor stil, men med DF som regeringsbærende parti tør ingen overhovedet nævne denne mulighed. Tværtimod gør det officielle Danmark alt for at begrænse indvandring, og de indvandrere, man ikke kan sparke ud, lægger man for had i stedet for at betragte dem som en ressource.
Medmindre man motiverer danskerne til at føde flere børn, vil det på et tidspunkt blive absolut nødvendigt at importere arbejdskraft i større stil. Det kan man lige så godt se i øjnene, og så skal der en helt anden indvandrerpolitik til end i dag.
På sigt er det i hvert fald fuldstændig perspektivløst at fjerne efterlønnen og forlænge arbejdstiden. De politikere, der taler herfor, har i virkeligheden en helt anden dagsorden. For de er vel ikke dumme?
/Eric