Urkraften Melander

Før jeg kom i skole, besøgte vi ofte min mors moster, og stor var min fryd, når Melander var hjemme. Melander var Gerdas mand.

Melander var et muskelbundt, og jeg var henrykt, når jeg kunne få ham til at smøge skjorteærmet op og bøje armen, så biceps svulmede til det ufattelige. Da jeg senere læste Tarzan-bøger, lignede Tarzan altid Melander.

Engang serverede Gerda kogt torsk, og jeg fik et ben galt i halsen, så jeg ikke kunne få vejret. Kvinderne jamrede og slog mig på ryggen, indtil Melander tog mig om anklerne og rystede mig som en støvklud.

Det var nok ikke det, der reddede mig fra kvælning, og så måske alligevel.

De boede et godt stykke vest for Aalborg, og Melander cyklede vist den lange vej til svovlsyrefabrikken i Nørresundby, hvor han arbejdede.

Han lærte mig tålmodigt at cykle. Jeg lærte at styre med knyttede næver, for det skulle man kunne, når der var koldt. Melander brugte ikke handsker.

Ikke blot var han stærk som en okse, han drak mindst lige så meget. Når lønnen var udbetalt, søgte Gerda fra knejpe til knejpe efter sit mandfolk, og der kunne gå dage.

Til sidst kunne selv Melanders urkraft ikke stå for mosten. Det var måske en lettelse for Gerda, men Melander tog vitaliteten med sig i graven. Hun døde mange år senere, vissen og vrissen.

3 thoughts on “Urkraften Melander

  1. Eric Bentzen

    @2
    Tak! Når jeg runder de 110, kan jeg sige til intervieweren, at hemmeligheden bag et langt liv er at passe på, når man spiser fisk.

    Svar
  2. Erik Hulegaard

    Måske sad blogejeren og spiste en veltillavet fiskeret med fru Kronborg, da han aktiverede erindringen om Melander. Måske så han et tatoveret muskelbundt med samme bi- og tricepsstørrelse 😉 komme ud fra et motionscenter i hans hjemby på vej hjem fra dagens arbejde eller måske var det noget helt tredie, der trickede langtidshukommelsen.

    Historien kan forekomme ret enkel, nærmest banal. Men historien er god, fordi den sætter tanker igang hos læseren om “Tarzan” Melander, der vel cirka havde blogejerens nuværende alder i handlingen.

    Hvorfor drak Melander? Og hvorfor visnede Gerdas kvindeliv, da hun omsider havde sin frihed? Samlivet var anderledes i et arbejderhjem i 1960erne, men samlivets kompleksitet og indbyrdes energier mellem to mennesker eksisterer fortsat i det nye årtusinde…..

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.