Danmarks Statistik har sendt et brev, som er klinisk renset for høflighed. De ønsker min deltagelse i en undersøgelse om computere og internet.
Det bemærkelsesværdige ved brevet er fraværet af høflighed. Du ved, alle de små vendinger man normalt ville bruge, hvis man skulle overtale folk til at ofre en halv time af deres fritid.
Disse vendinger indeholder gerne ord som venligst, gerne, sætte pris på, tak, undskyld ulejligheden, glad for o.l.
Nej, Danmarks Statistik skriver bare, at det er vigtigt, at alle deltager, og forklarer så, hvad jeg skal gøre. Hvis jeg ”vælger ikke at bruge internettet”, vil de ringe til mig. Sådan!
Det er i mine øjne et meget uprofessionelt brev, men jeg valgte alligevel at deltage i undersøgelsen.
Spørgeskemaet
Selve spørgeskemaet om min brug af computere, internet og mobiltelefoni virkede særdeles professionelt, og spørgsmålene var utvetydige.
Min eneste anke er, at der manglede mulighed for at vælge ”ikke relevant”, da jeg skulle svare på, hvor bekymret jeg er for børns adgang til upassende websider via husstandens computere.
Når der ikke er børn i husstanden, kan det jo ikke bekymre mig på nogen måde. ”Ved ikke” ville også være et tåbeligt svar. Jeg svarede: ”Slet ikke bekymret”.
Jeg er heller ikke spor bekymret for at brække halsen ved elastikspring, for at drukne ved vinterbadning eller for at blive skudt i Sydwaziristan.
Det bekymrer mig derimod lidt, hvis almindelig høflighed er på retur. Høflighed absorberer konflikter. Høflighed er kommunikationens airbag.
Men måske er jeg for vrissen – der stod trods alt ”Venlig hilsen” over signaturen.
I er meget ihærdige. Jeg er mindst ringet op 20 gange, jeg svarer ikke. Breve, jeg er sikker på, at der er kommet 6 måske flere. Det er pænt af jer, men jeg er ikke interesseret.
Det er et hint fra min side når jeg ikke svarer. Jeg er ikke interesseret, selv om jeg har mulighed for, at vinde kr 5000-10.00. Jeg har ikke held i spil, så det virker ikke.
Kan man virkelig ikke frabedes opkald og breve et sted, og hvordan ahr I fundet ud af det er mig I skal kontakte?
Søs, jeg tror ikke, de læser med på denne mere end 5 år gamle tråd. Da de åbenbart ikke forstår hentydninger, kan du jo prøve at sende en mail, hvor du frabeder dig flere kontaktforsøg. Hvis de ikke respekterer det, er der stof til en god historie 😉
@ Leon
Flot reageret – jeg takker for din kommentar.
Når du lader kritikken af spørgeskemaet gå videre så bemærk venligst, at jeg roser skemaet og kun har ét kritikpunkt.
Ja, vi må erkende, at brevet ikke er så professionelt, som det burde være. Alle Danmarks Statistiks breve til interviewpersoner og virksomheder skal passere kommunikationsafdelingen, men her er en smutter.
Det er frivilligt, om man vil deltage i undersøgelsen, og nogle venlige bemærkninger ville helt sikkert gavne svarprocenten.
Også tak for kritik af spørgeskemaet, som jeg lader gå videre til rette vedkommende.
Venlig hilsen
Leon Østergaard
Formidlingschef i Danmarks Statistik
@ Ellen
Nu bliver det interessant. Hvis tonen (eller mislyden om man vil) er almindelig i deres skrivelser, er grunden måske lagt til en ny stilbetegnelse à la kancellistil, og det lyder slet ikke så tosset at sige: “statistikstil” 😉
Så kunne DS i måske i stedet bare melde klart ud og sige, at dette ikke er en høflig opfordring, men en lodret ordre – hvilket i øvrigt også kan gøres på flere – høflige – måder.
Min datter fik den samme ‘opfordring’, som henvendte sig til danskere, der er flyttet til udlandet – DS ville vide en masse om disse fhv. danskeres baggrund og deres grund(e) til at forlægge residensen til et andet land, hvilket forståeligt nok kan have interesse; især hvis flugten er stor, men dengang for to år siden studsede vi meget over den meget dikterende tone, der var anlagt i brevet.
Brevet, som var sendt til mig, fordi de satsede på, at jeg stadig havde kontakt til min datter… Der er ikke meget, der kan skjules, når man vil have fat i oplysninger, der kan føre til nye oplysninger – det var jo ikke engang hendes seneste folkeregisteradresse, eftersom hun havde sin egen lejlighed, da hun rejste til England.
Nå. Det var vist emneskift…
@ Erik
Ja, venlighed er absolut også en fremragende absorber!
Det er med visse rejsemål som visse sportsgrene: jeg ved, de findes, men de opleves bedst gennem andre.
DS-talatleterne er måske snart de sidste i Staten, der ikke har været på kommunikationskursus. Det lyder nærmest, som om brevet knaser i sin bogstavelige dehydrering.
110 pct. enig med blogejeren i hans udsagn: “Høflighed er kommunikationens airbag”. Man kunne passende tilføje “venlighed” som endnu en airbag.
Det noteres, at den rejseglade blogejer har overvejet det hyperfarlige klanområde Sydwaziristan i Pakistan som et kommende rejsemål “GGGG” !