Tag-arkiv: Brev

Om gammelt nag og et brev fra sparekassen

Der var personligt brev til Helle i går. Fra en sparekasse. Der stod: ”Find de penge, du ikke vidste du havde”.

Brev fra sparekassen

Jeg har fjernet restaurantens navn

Hvis hun booker et møde, får hun et gavekort på 500 kroner til en bistro i byen. De må være kundesultne, eller også kan de se, at huset er betalt, og markedsfører sig selektivt.

De sætter heller ikke deres lys under en skæppe: ”Byens bedste rådgiverteam”, kalder de sig. Mindre kan ikke gøre det.

Hvad de ikke kan vide er, at vi bærer på nag, som sikkert er ældre end seniorrådgiveren.

For mange år siden boede vi i lejlighed, og sammen med de øvrige beboere stiftede vi en andelsboligforening og købte ejendommen. Samme sparekasse tilbød lån til andelshaverne, hvis foreningen blev kunde.

Læs resten

Brevet fra Ristorante San Giovanni

Der er brev fra San Giovanni, en italiensk restaurant i Aalborg. Nydelig A5-konvolut i svært papir og Hr. foran mit navn. Hvad vil de mon mig?

San GiovanniJeg modtager sjældent breve. Næsten alle betalinger og rudekuverter går via PBS og E-boks. Personlig korrespondance (undtaget misundelsespostkort) klares med portofri e-mail.

Jeg studerer kuverten. Den er af svært, lysegult papir og påtrykt det billede, du ser til højre. Navn og adresse er håndskrevet med et høfligt ”Hr.” foran.

Hvad vil de mon mig? Jeg trækker spændingen ud og laver forhalende komme-hjem-gøremål, så brevet får tid at vokse og fylde mig med forventning.

Papirkvaliteten og den håndskrevne adresse taler imod reklame. En invitation til et anmeldermåltid er nok for meget at håbe på, skønt jeg før har fået overraskende reaktioner på mine rejsebeskrivelser.

(Anmeldereksemplarer af nye bøger er kutyme, men restauranter har desværre ikke taget idéen op, skønt de fleste skifter menukort med mellemrum.)

Mere sandsynligt er nok et arrangement, hvor min tidligere italiensklærer er indblandet. Hun er så aktiv med mange ting, og skønt vi kun har sporadisk kontakt, har hun før vist sin betænksomhed.

Til slut kan jeg ikke vente længere. Jeg sætter mig i husets bedste stol og åbner forsigtigt kuverten. Det er en invitation. En god ven fylder rundt, og festen holdes i San Giovannis selskabslokaler.

Men hov! Datoen – er det ikke, mens vi er i Riga? Med kold nervøsitet tjekker jeg billetterne, og nej, fødselsdagsfesten er fire dage før afrejse. Pyha!

Vi glæder os til en aften med godt selskab og italiensk slow food. Det er rart at få sådan et rigtigt brev en gang imellem.

 

Brevet fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik har sendt et brev, som er klinisk renset for høflighed. De ønsker min deltagelse i en undersøgelse om computere og internet.

Det bemærkelsesværdige ved brevet er fraværet af høflighed. Du ved, alle de små vendinger man normalt ville bruge, hvis man skulle overtale folk til at ofre en halv time af deres fritid.

Disse vendinger indeholder gerne ord som venligst, gerne, sætte pris på, tak, undskyld ulejligheden, glad for o.l.

Nej, Danmarks Statistik skriver bare, at det er vigtigt, at alle deltager, og forklarer så, hvad jeg skal gøre. Hvis jeg ”vælger ikke at bruge internettet”, vil de ringe til mig. Sådan!

Det er i mine øjne et meget uprofessionelt brev, men jeg valgte alligevel at deltage i undersøgelsen.

Spørgeskemaet

Selve spørgeskemaet om min brug af computere, internet og mobiltelefoni virkede særdeles professionelt, og spørgsmålene var utvetydige.

Min eneste anke er, at der manglede mulighed for at vælge ”ikke relevant”, da jeg skulle svare på, hvor bekymret jeg er for børns adgang til upassende websider via husstandens computere.

Når der ikke er børn i husstanden, kan det jo ikke bekymre mig på nogen måde. ”Ved ikke” ville også være et tåbeligt svar. Jeg svarede: ”Slet ikke bekymret”.

Jeg er heller ikke spor bekymret for at brække halsen ved elastikspring, for at drukne ved vinterbadning eller for at blive skudt i Sydwaziristan.

Det bekymrer mig derimod lidt, hvis almindelig høflighed er på retur. Høflighed absorberer konflikter. Høflighed er kommunikationens airbag.

Men måske er jeg for vrissen – der stod trods alt ”Venlig hilsen” over signaturen.