Danmarks Statistik har sendt et brev, som er klinisk renset for høflighed. De ønsker min deltagelse i en undersøgelse om computere og internet.

Det bemærkelsesværdige ved brevet er fraværet af høflighed. Du ved, alle de små vendinger man normalt ville bruge, hvis man skulle overtale folk til at ofre en halv time af deres fritid.

Disse vendinger indeholder gerne ord som venligst, gerne, sætte pris på, tak, undskyld ulejligheden, glad for o.l.

Nej, Danmarks Statistik skriver bare, at det er vigtigt, at alle deltager, og forklarer så, hvad jeg skal gøre. Hvis jeg ”vælger ikke at bruge internettet”, vil de ringe til mig. Sådan!

Det er i mine øjne et meget uprofessionelt brev, men jeg valgte alligevel at deltage i undersøgelsen.

Spørgeskemaet

Selve spørgeskemaet om min brug af computere, internet og mobiltelefoni virkede særdeles professionelt, og spørgsmålene var utvetydige.

Min eneste anke er, at der manglede mulighed for at vælge ”ikke relevant”, da jeg skulle svare på, hvor bekymret jeg er for børns adgang til upassende websider via husstandens computere.

Når der ikke er børn i husstanden, kan det jo ikke bekymre mig på nogen måde. ”Ved ikke” ville også være et tåbeligt svar. Jeg svarede: ”Slet ikke bekymret”.

Jeg er heller ikke spor bekymret for at brække halsen ved elastikspring, for at drukne ved vinterbadning eller for at blive skudt i Sydwaziristan.

Det bekymrer mig derimod lidt, hvis almindelig høflighed er på retur. Høflighed absorberer konflikter. Høflighed er kommunikationens airbag.

Men måske er jeg for vrissen – der stod trods alt ”Venlig hilsen” over signaturen.