Der var personligt brev til Helle i går. Fra en sparekasse. Der stod: ”Find de penge, du ikke vidste du havde”.

Jeg har fjernet restaurantens navn
Hvis hun booker et møde, får hun et gavekort på 500 kroner til en bistro i byen. De må være kundesultne, eller også kan de se, at huset er betalt, og markedsfører sig selektivt.
De sætter heller ikke deres lys under en skæppe: ”Byens bedste rådgiverteam”, kalder de sig. Mindre kan ikke gøre det.
Hvad de ikke kan vide er, at vi bærer på nag, som sikkert er ældre end seniorrådgiveren.
For mange år siden boede vi i lejlighed, og sammen med de øvrige beboere stiftede vi en andelsboligforening og købte ejendommen. Samme sparekasse tilbød lån til andelshaverne, hvis foreningen blev kunde.