Hvad hedder personen, man er opkaldt efter?

Mens du grubler over løsningen på overskriftens gåde, fordriver jeg lige tiden med et par af dagens stavefejl.

Stavefejl (også) på TV-mediernes hjemmesider er hverdagskost. I dag hos DR f.eks. ”indvaderede” og ”billister”.

Jeg kunne ikke lige huske, hvor jeg havde set ”billister”, så jeg lavede en søgning på DR’s hjemmeside, og den gav flere resultater, men det var nu denne nyhed, jeg tænkte på: ”Gode billister tjener på forsikring”.

TV2 Nordjylland vandt dog alligevel sprogprisen, da de fortalte, at en nordjyde havde fået Niels Matthiasen Prisen. Jeg tror, at følgende er ordret citat:

”Prisen er opkaldt efter den tidligere kulturminister af samme navn.”

Og det var selvfølgelig gådens løsning: han har samme navn. Er det ikke mageløst?

3 tanker om "Hvad hedder personen, man er opkaldt efter?"

  1. Per

    Lige min hobby – at finde stavefejl og “sjove” overskrifter på avisernes netsider. Der går man aldrig forgæves 😉

    Svar
  2. Ellen

    Hvad skulle vi dog gøre uden mediernes knivskarpe og yderst intelligente observationer?
    Det er slet ikke i de to l’er, fejlen ligger – næh, der mangler et ‘e’ i enden af ordet. Det er nemlig derfor, de iflg. forsikringsselskaberne er gode: De lister sig af sted i deres biler; derfor ‘billister’ 😀
    ‘Indvaderede’ har jeg så ikke lige en forklaring på… men den er i samme klasse som ‘indput’.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *