Som dreng var det lidt mærkeligt ikke at have sin far i nærheden, men han var flink til at sende postkort fra den store verden.
Han giftede sig igen efter skilsmissen, og i 1964 gik bryllupsrejsen jorden rundt. Det var vist en tur i amerikansk ekspresfart, hvor man ser en masse uden egentlig at se noget, men far var flink til at sende postkort fra alle de spændende steder.
Malacca
Han var ikke den store skribent, og ofte var det kun en kort hilsen fra en lufthavn, men de eksotiske postkort dryssede som kulørte eventyr ind gennem brevsprækken hele sommeren.
Jeg har gemt dem alle og bladrede dem igennem forleden. De er snart 46 år gamle, men jeg tror egentlig ikke, at motiverne på nye kort er stort anderledes.
Fordi jeg dampede frimærkerne af dengang, kan kortene ikke altid dateres præcist, men det gør ikke så meget. De er et vemodigt minde om savn, og at han alligevel var der på sin måde.
Han tog på sin sidste store rejse i 2007, men forinden nåede han at skrive sine erindringer.
Her er et udpluk af de gamle postkort.
Ægypten
Bagdad
Indien
Dhornburi Thailand
Bali
Hawaii
@ Erik
Ja, jeg har kontakt med Danuta, som har det godt. Hendes søn bor også i Canada. Sporadisk kontakt er der også til lillesøster, Carol. Af en eller anden grund trækker Asien og Bagdad ikke så voldsomt. Jeg/vi befinder os ypperligt i Middelhavsregionen – også selvom det regner i Rom i dag 🙁
@ Ellen
Tja, sådan er det. Børn vænner sig til omstændigheder, der siger spar to til skilsmisser. Men ingen tvivl om, at min far havde et spændende liv – han var en rastløs sjæl.
@ Hanne
Ja, ganske små ting kan åbne mindernes kiste og undertiden for ting, man helt havde glemt.
Hvor er det skønt, at du har gemt de gamle kort! De fortæller deres helt egen historie om en anden tid, selv om mange af destinationerne ligner sig selv den dag i dag. Hvis du nu giver dem til dine børn, der gemmer dem til deres børn, vil de en dag kunne sidde og se på, hvor oldefar dog havde været henne.
Det er i øvrigt sjov, at ting får os til at mindes – som om minderne er gemt inde i tingene, og følelser kommer frem, når vi sidder med tingene.
Vores fædre er født i samme år, men det er vist også den eneste lighed, der er mulig at finde. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv med en fraværende far, for som landmand var han der bare altid.
Han har givetvis haft et spændende liv, men det må have været lidt vanskeligt for dig, selv om du ikke var så gammel, da dine forældre blev skilt.
Herlige fotos fra en anden tid, dog stadig mega spændende destinationer.
Måske skulle den rejseglade blogejer overveje en tilsvarende rejse, måske har han allerede prædestineret den ;-)?
Indlægget gav anledning til et fornyet randomiseret kig i “faderens papirer”. Tilbage er nogle spørgsmål, blandt de mere enkle er naturligvis, om blogejeren har forbindelse(r) med sine halv-søstre samt Danuta?