Tag-arkiv: Savn

Coronastilhed

Pandemien fylder meget, ikke mindst i mediebilledet. Det er en underlig tid med savn og afsavn.

Ikke alle lider i stilhed. Formørkede Mænd og kvinder demonstrerer for ubegrænset frihed til at smitte andre, og velsagtens for at vinde sympati affyrer de kanonslag, øver hærværk og kaster ting mod politiet.

Befolkningens store flertal lider dog relativt stille. Jeg lider kun lidt, men mange dages stilhed på bloggen er et udmærket billede af, hvad jeg oplever.

Sidste uges sociale højdepunkt var et besøg hos tandlægen. Selskab er ikke værst, men jeg satte alligevel pris på, at besøget begrænsede sig til undersøgelse og tandrensning.

Jeg vantrives ikke som semi-enspænder; jeg har jo fruens selskab, når hun ikke er på arbejde. Jeg er også for længst over festabealderen, så min ungdom er ikke forspildt, fordi man har aflyst happy hour i Jomfru Ane Gade og senfølgerne dagen efter.

Skulle jeg få en snert af sociale abstinenser, mens Helle er på arbejde, snakker jeg lidt med katten. Jeg overvejede kort at lære ham italiensk, for når han kan sige ”miao”, kan han vel også sige ”ciao”; men han er vist ikke motiveret.

Katten Tot

Otium og frihed

Læs resten

Fars postkort fra den store verden

Som dreng var det lidt mærkeligt ikke at have sin far i nærheden, men han var flink til at sende postkort fra den store verden.

Han giftede sig igen efter skilsmissen, og i 1964 gik bryllupsrejsen jorden rundt. Det var vist en tur i amerikansk ekspresfart, hvor man ser en masse uden egentlig at se noget, men far var flink til at sende postkort fra alle de spændende steder.

Malacca

Han var ikke den store skribent, og ofte var det kun en kort hilsen fra en lufthavn, men de eksotiske postkort dryssede som kulørte eventyr ind gennem brevsprækken hele sommeren.

Jeg har gemt dem alle og bladrede dem igennem forleden. De er snart 46 år gamle, men jeg tror egentlig ikke, at motiverne på nye kort er stort anderledes.

Fordi jeg dampede frimærkerne af dengang, kan kortene ikke altid dateres præcist, men det gør ikke så meget. De er et vemodigt minde om savn, og at han alligevel var der på sin måde.

Han tog på sin sidste store rejse i 2007, men forinden nåede han at skrive sine erindringer.

Her er et udpluk af de gamle postkort.

Læs resten