Tag-arkiv: Jordomrejse

Vaskepulver og eventyr i min barndoms opgang

Præmien var en jordomrejse eller 30.000 kr., hvis man samlede de rigtige vaskepulvermærker, så husmødrene vaskede og vaskede, og spændingen steg.

AjaxreklameJeg har tidligere skrevet om frygten for Hr. Holm. Han boede på 1. sal i min barndoms opgang.

Under Hr. Holm boede en familie, hvor konen altid brankede margarinen, og på bagtrappen konkurrerede stanken af branket margarine så med Hr. Holms sure cerutter.

Ved siden af Hr. Holm boede Schmidts. De havde en søn på min alder, og vi legede sammen nu og da, men blev aldrig sådan rigtige kammerater.

Hr. Schmidt var tæt og behåret. Han var tysker, og det kunne høres på accenten. Schmidt var streng og bekræftede enhver fordom om tysk disciplin og tugt. Sønnen fik husarrest for de mindste forseelser og var ikke uvant med korporlig afstraffelse.

Fru Schmidt var dansk og den milde modpol. Hun var lille, lidt duknakket og sagde ikke så meget.

Den store gevinst

Læs resten

Fars postkort fra den store verden

Som dreng var det lidt mærkeligt ikke at have sin far i nærheden, men han var flink til at sende postkort fra den store verden.

Han giftede sig igen efter skilsmissen, og i 1964 gik bryllupsrejsen jorden rundt. Det var vist en tur i amerikansk ekspresfart, hvor man ser en masse uden egentlig at se noget, men far var flink til at sende postkort fra alle de spændende steder.

Malacca

Han var ikke den store skribent, og ofte var det kun en kort hilsen fra en lufthavn, men de eksotiske postkort dryssede som kulørte eventyr ind gennem brevsprækken hele sommeren.

Jeg har gemt dem alle og bladrede dem igennem forleden. De er snart 46 år gamle, men jeg tror egentlig ikke, at motiverne på nye kort er stort anderledes.

Fordi jeg dampede frimærkerne af dengang, kan kortene ikke altid dateres præcist, men det gør ikke så meget. De er et vemodigt minde om savn, og at han alligevel var der på sin måde.

Han tog på sin sidste store rejse i 2007, men forinden nåede han at skrive sine erindringer.

Her er et udpluk af de gamle postkort.

Læs resten