Tag-arkiv: Frihed

Vi tæller ned

Vi har nydt det gode sommervejr, og samtidig er der nedtælling til Helles efterløn – der er nu 19 arbejdsdage tilbage.

Vejret har været særdeles terrassevenligt, og når Helle ikke har været på arbejde, har vi nydt det sammen.

I går cyklede vi til lystbådehavnen og fik en let frokost på Restaurant Strandpavillonen, som også kaldes Kystens Perle.

Strandpavillonen

Et skud i blinde (sol og skærm er en dårlig cocktail)

Det er en rød træbygning med et rimeligt stort areal til udendørs servering og med udsigt til lystbådehavnen og Limfjorden. Restauranten har eksisteret i små 100 år.

Gæsterne har alle dage været et blandet klientel, og når der ikke er tryk på køkkenet som i går, er det også et populært værtshus, hvor kombinationen af fadbamser og høj sol har gjort mange røde i kammen.

Stedet er populært, ikke mindst en lørdag i ferietiden med godt vejr. Stort set alle borde var reserveret, så det var godt, at vi kom tidligt. Kort efter vi var blevet bænket, ankom gæsterne i en lind strøm.

Nu er et besøg på Strandpavillonen ikke nogen skelsættende begivenhed, og maden var ikke eksotisk, men det er altså ret fedt at tænke på, at vi om 19 arbejdsdage kan gøre den slags impulsivt, og lige når det passer os.

Så er det ikke længere noget med at vente på weekenden og håbe på godt vejr. Nej, så kan vi se hinanden i øjnene og spørge: ”Skal vi …?”

/Eric

Coronastilhed

Pandemien fylder meget, ikke mindst i mediebilledet. Det er en underlig tid med savn og afsavn.

Ikke alle lider i stilhed. Formørkede Mænd og kvinder demonstrerer for ubegrænset frihed til at smitte andre, og velsagtens for at vinde sympati affyrer de kanonslag, øver hærværk og kaster ting mod politiet.

Befolkningens store flertal lider dog relativt stille. Jeg lider kun lidt, men mange dages stilhed på bloggen er et udmærket billede af, hvad jeg oplever.

Sidste uges sociale højdepunkt var et besøg hos tandlægen. Selskab er ikke værst, men jeg satte alligevel pris på, at besøget begrænsede sig til undersøgelse og tandrensning.

Jeg vantrives ikke som semi-enspænder; jeg har jo fruens selskab, når hun ikke er på arbejde. Jeg er også for længst over festabealderen, så min ungdom er ikke forspildt, fordi man har aflyst happy hour i Jomfru Ane Gade og senfølgerne dagen efter.

Skulle jeg få en snert af sociale abstinenser, mens Helle er på arbejde, snakker jeg lidt med katten. Jeg overvejede kort at lære ham italiensk, for når han kan sige ”miao”, kan han vel også sige ”ciao”; men han er vist ikke motiveret.

Katten Tot

Otium og frihed

Læs resten

Efterløn og frihed

Jeg har lagt bogen fra mig. Jeg er lige begyndt på den, og beskrivelsen af en ældre mand fik mig til at tænke over livet som efterlønner.

Rosenblomst

Klatrerosen (eller slyng-?) har smukke blomster lige nu, men må lade livet, når haven skal saneres.

Jeg gik på efterløn for et øjeblik siden. Om en uges tid har øjeblikket varet et halvt år.

Jeg er blevet hjemmegående, og det er fint nok. Det aflaster også fruen, til det bliver hendes tur til efterløn.

Projekt kælder er stillet i bero. Fasen med at rydde op og smide ud er næsten slut. Derefter skal der males og gøres ved, men sommeren har dømt pause. Når der er sommer, skal man ikke gå og blive kælderkold.

Efterlønnen giver tid til at nyde, at jeg har tid, og at det er min tid.

Læs resten