Tag-arkiv: Tid

Spildt tid tørrer man ikke op

Den tid, man spilder, kan ikke tørres op. Den er nemlig væk, gået, og pyt med hvor den gik hen.

Timeglas

Efter godt halvandet år på efterløn har mit forhold til tid ændret sig, og det er vel ikke så underligt, for nu har jeg fritid på fuld tid.

”Vores tid” er fælleseje, men vi har også hver vores helt private tid. Nogen, der ser min bugnende tidslomme, vil nok sige, at jeg har fået mere end godt er, når jeg nu ikke gør min borgerpligt og arbejder, til jeg segner.

Den herskende tidsånd tolererer nemlig ikke skæv tidsfordeling. Tid er kostbar, tid er penge, og når jeg har så rigeligt og ikke bruger den til noget fornuftigt, spilder jeg den per definition og burde betale en tidsregning eller idømmes en tidsbegrænsning.

For min skyld kan tidsånden godt gå igen, jeg bad den ikke komme. Den overser også det faktum, at jeg er arbejdstidløs, men lad det nu ligge.

Læs resten

Efterløn og frihed

Jeg har lagt bogen fra mig. Jeg er lige begyndt på den, og beskrivelsen af en ældre mand fik mig til at tænke over livet som efterlønner.

Rosenblomst

Klatrerosen (eller slyng-?) har smukke blomster lige nu, men må lade livet, når haven skal saneres.

Jeg gik på efterløn for et øjeblik siden. Om en uges tid har øjeblikket varet et halvt år.

Jeg er blevet hjemmegående, og det er fint nok. Det aflaster også fruen, til det bliver hendes tur til efterløn.

Projekt kælder er stillet i bero. Fasen med at rydde op og smide ud er næsten slut. Derefter skal der males og gøres ved, men sommeren har dømt pause. Når der er sommer, skal man ikke gå og blive kælderkold.

Efterlønnen giver tid til at nyde, at jeg har tid, og at det er min tid.

Læs resten

Synden er sødmefuld

Det er endnu meget nyt, det at være arbejdsfri, men så vidt så godt: Jeg nyder det med kættersk fryd.

Stopur

Stopur er vel passende for en efterlønner.

I dag bør man skamme sig, hvis man ikke arbejder. Sådan er det blevet: Samfundet er arbejdsmarkedsorienteret.

”Det skal kunne betale sig at arbejde,” er politikernes hovedsætning, og i bisætningen skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medmindre man er rig, naturligvis.

Har man hverken formue eller job, er det syndigt som i gamle dage, og man skal den onde lyne mig gøre noget ved det, hvis man vil undgå ressourceforløb, nyttejob eller arbejdsprøvning.

Og så går jeg her, en arbejdsfør mand på kun 63 somre, og nyder at have reduceret det hellige arbejdsudbud ved at gå på efterløn.

Efterløn

Jeg skammer mig ikke det mindste, tværtimod er synden sødmefuld.

Tiden er min

Læs resten