Jeg har nu været arbejdsfri efterlønner i to måneder, og det er ikke så ringe endda – altså at være på efterløn.
I morgenstemning skal ikke forveksles med morgenstemning
Da der er ikke-jyder blandt læserne, må jeg hellere oversætte til rigsdansk: ”Det er ikke så ringe endda” betyder, at jeg nyder det enormt.
Jeg savner ikke arbejdet. Jeg havde et interessant og afvekslende job og kunne i vid udstrækning selv fylde rammerne ud; men det var et arbejde, ikke et kald. Der er en forskel.
Jeg har været flittig med projekt kælder, og første etape (sortér og smid skrammel ud) nærmer sig sin afslutning. Det har ikke givet stof til mange blogindlæg, og da meget af tiden er gået med projektet, har jeg ikke oplevet så meget andet, der er værd at skrive om.
Men det herlige ved at være arbejdsfri er, at man selv disponerer 100 % over tiden, og undertiden har jeg været i i morgenstemning.
Så har jeg resolut udsat til i morgen, hvad jeg kunne gøre i dag, og har slappet af uden at lave noget særligt. I morgenstemning er en af de bedre stemninger, når man altså gør noget ved det og ikke gør noget.
Når etape 1 snart er afsluttet, får næste etape lov at vente til efteråret. Foråret er på trapperne, og så vil jeg ikke bruge tiden i kælderen.
